Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Prešov (Slovakiet) den 6. januar 2022 – UR mod 365.bank a.s.
(Sag C-12/22)
Processprog: slovakisk
Den forelæggende ret
Okresný súd Prešov
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UR
Sagsøgt: 365.bank a.s
Præjudicielle spørgsmål
Indeholder forbrugerkreditaftalen, indgået den 21. december 2016, der er gengivet i nærværende afgørelse, klare og koncise oplysninger om kredittypen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/48/EF 1 ?
Indeholder forbrugerkreditaftalen, indgået den 21. december 2016, der er gengivet i nærværende afgørelse, en klar og koncis angivelse af kreditaftalens løbetid i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra c), i direktiv 2008/48/EF?
Indeholder forbrugerkreditaftalen, indgået den 21. december 2016, der er gengivet i nærværende afgørelse, en klar og koncis angivelse af kredittypen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, litra g), i direktiv 2008/48/EF, eller
– skal en forbrugerkreditaftale indeholde en matematisk formel til beregning af ÅOP sammen med de substituerede variabler, samt selve beregningen,
– er det tilstrækkeligt, at forbrugerkreditaftalen indeholder de variabler, der er nødvendige for at beregne ÅOP, eller skal disse variabler specificeres endnu en gang med en klar angivelse af, at disse er grundlaget for beregning af ÅOP?
Skal direktiv 93/13/EØF 1 fortolkes således, at det kræver, at en national domstol i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis skal fastslå, at et kontraktvilkår er urimeligt også efter kontraktforholdets ophør, sådan som det er tilfældet i hovedsagen?
Er en sådan retspraksis, hvorefter det i tilfælde af, at en obligatorisk oplysning i en forbrugerkreditaftale mangler, lægges til grund, at forbrugeren allerede var klar over dette på tidspunktet for underskrivelsen af kreditaftalen, især hvor forbrugeren har bekræftet, at han eller hun havde læst kreditaftalen ved at underskrive andre relaterede kreditdokumenter (f.eks. forbrugerkreditstandardoplysningsskema, liste over modtagne dokumenter osv.) i strid med Rådets direktiv 93/13/EØF i dets helhed, og i særdeleshed med femte betragtning hertil (i almindelighed er forbrugerne ikke bekendt med de juridiske regler om aftaler om salg af varer og tjenesteydelser, der er gældende i andre medlemsstater; dette manglende kendskab kan forhindre forbrugerne i at indgå direkte transaktioner vedrørende køb af varer eller tjenesteydelser i andre medlemsstater)?
Er det i strid med princippet om forbrugerbeskyttelse og effektivitetsprincippet, at national ret fastsætter ikke blot en subjektiv, men også en objektiv forældelsesfrist for tilbagebetaling af ugrundet berigelse, som leverandøren har opnået på forbrugerens bekostning, baseret på et neutralt kriterium (forekomsten af ugrundet berigelse), for at fastslå tidspunktet for, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe, som ikke kun er overladt til forbrugerens skøn, men hvor leverandøren således ikke vil have en reel mulighed for at forsvare sig ved at påstå forældelse?
Er det i overensstemmelse med princippet om forbrugerbeskyttelse og effektivitetsprincippet, at enhver mangel i en forbrugerkreditaftale udarbejdet af leverandøren ubetinget anses for at være en følge af leverandørens forsætlige handling?
Skal effektivitetsprincippet i de nedenfor nævnte domme fra Domstolen forstås således, at forældelsesfristen for ugrundet berigelse, der opnået som følge af lånets rente- og omkostningsfri karakter på grund af en mangel, først bør begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor retten afsiger en afgørelse om en sådan mangel (f.eks. ved at fastslå lånets rente- og omkostningsfri karakter)?
Fra og med hvilket tidspunkt kræver effektivitetsprincippet, der anvendes i de nedennævnte domme fra Domstolen, at forældelsesfristen begynder at løbe?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133, s. 66).
1 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).