Language of document : ECLI:EU:T:2021:745


 


 



Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 22. oktober 2021 –
Fachverband Spielhallen og LM mod Kommissionen

(Sag T-510/20)

»Statsstøtte – skattemæssig behandling af offentlige kasinooperatører i Tyskland – klage – indledende undersøgelsesfase – kommissionsafgørelse, hvorved det fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte – betingelser for indledning af en formel undersøgelsesprocedure – alvorlige vanskeligheder – begrebet »statsstøtte« – skat på fortjenesten – fordel – selektivitet – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet«

1.      Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – sondring mellem kravet om selektivitet og den parallelle identificering af en økonomisk fordel – skatteforanstaltning, der forbeholder offentlige kasinooperatører den delvise fradragsret for skat på fortjenesten – vurdering ud fra fordele og omkostninger ved foranstaltningen – nødvendigt at godtgøre den fordel, der kan opnås ved den nævnte foranstaltning på tidspunktet for dens vedtagelse – ingen fordel

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 49-51, 55-58, 62 og 67)

2.      Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 65)

3.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – Kommissionens forpligtelse til at indlede en kontradiktorisk procedure i tilfælde af alvorlige vanskeligheder – omstændigheder, der godtgør, at der foreligger sådanne vanskeligheder – bevisbyrde

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 2 og 3, TEUF)

(jf. præmis 68)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2019) 8819 final af 9. december 2019 om Statsstøttesag SA.44944 (2019/C, ex 2019/FC) – Skattemæssig behandling af offentlige kasinooperatører i Tyskland og SA.53552 (2019/C, ex 2019/FC) – Påstået garanti for operatører af offentlige kasinoer i Tyskland (lønsomhedsgaranti), for så vidt som denne afgørelse indeholder en afvisning af sagsøgernes klage over, at de beløb, som de offentlige kasinooperatører betalte til delstaten Nordrhein-Westfalen (Tyskland) i skat på fortjenesten, kunne fradrages i beskatningsgrundlagene for erhvervsskat og for indkomst- eller selskabsskat.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Fachverband Spielhallen eV og LM bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.