Language of document : ECLI:EU:T:2011:666





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. november 2011 – Fardem Packaging mod Kommissionen

(Sag T-51/06)

»Konkurrence – karteller – markedet for industrisække af plastik – beslutning, som fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF – bøder – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – samarbejde under den administrative procedure«

1.                     Konkurrence – karteller – aftaler og samordnet praksis, der udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier – pligt for Kommissionen til i sin beslutning at specificere overtrædelsen pr. virksomhed og pr. land – foreligger ikke (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 42-45)

2.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – den pågældende virksomheds markedsandele – Kommissionens skøn (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 97/C 372/03) (jf. præmis 54-59)

3.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – skønsbeføjelse forbeholdt Kommissionen – forhøjelse af det generelle bødeniveau (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23) (jf. præmis 67 og 69)

4.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – opdeling af berørte virksomheder i forskellige kategorier – betingelser – overholdelse af ligebehandlingsprincippet – overholdelse af proportionalitetsprincippet (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23) (jf. præmis 77 og 78)

5.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – formildende omstændigheder – deltagelse i møder med andre virksomheder med et konkurrencebegrænsende formål angiveligt sket under tvang – manglende hensigt om at begrænse konkurrencen – ikke relevant omstændighed (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23) (jf. præmis 95-100)

6.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – nødvendigt, at en adfærd har lettet Kommissionens konstatering af overtrædelsen – Kommissionens skøn – grænser – overholdelse af ligebehandlingsprincippet (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04) (jf. præmis 145-148)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4634 endelig af 30. november 2005 om en procedure i henhold til [artikel 81 EF] (sag COMP/F/38 354 – Industrisække) vedrørende et kartel på markedet for industrisække af plastik samt påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved den pågældende beslutning.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Fardem Packaging BV betaler sagens omkostninger.