Rettens dom (Syvende Afdeling) af 18. september 2015 –

IOC-UK mod Rådet

(Sag T-428/13)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – ret til at blive hørt – begrundelsespligt – ret til forsvar – åbenbart urigtigt skøn – proportionalitet – ejendomsret – ligebehandling og ikke-forskelsbehandling«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – mindstekrav (art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2013/270/FUSP; Rådets forordning nr. 522/2013) (jf. præmis 44-48 og 56-58)

2.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – retten til at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger – foreligger ikke – rettigheder sikret ved en retlig prøvelse foretaget af Unionens retsinstanser og ved muligheden for en høring efter gennemførelsen af disse foranstaltninger – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2013/270/FUSP; Rådets forordning nr. 522/2013) (jf. præmis 49-52, 70-74, 82 og 83)

3.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 54)

4.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at udstrække denne foranstaltning til enheder, der ejes eller kontrolleres af en sådan enhed – enhed, der ejes eller kontrolleres – konkret bedømmelse fra Rådets side – gennemførelse af de relevante bestemmelser i EU-retten – Rådets manglende skønsbeføjelse [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og 2013/270/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d), og nr. 522/2013] (jf. præmis 64, 66, 92-96, 98, 99, 103 og 110)

5.                     EU-retten – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – aktindsigt – ret, der er betinget af en anmodning herom til Rådet (Rådets afgørelse 2013/270/FUSP; Rådets forordning nr. 522/2013) (jf. præmis 77)

6.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af kampen mod nuklear spredning– kontrollens rækkevidde (art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2013/270/FUSP; Rådets forordning nr. 522/2013) (jf. præmis 90 og 91)

Angående

Påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2013/270/FUSP af 6. juni 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 10), dels Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 3).

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) Iranian Oil Company UK Ltd (IOC-UK) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

3) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger.