Sag T-198/12 R

Forbundsrepublikken Tyskland

mod

Europa-Kommissionen

»Særlige rettergangsformer – grænseværdier i legetøj for antimon, arsenik, barium, bly og kviksølv – Kommissionens afslag på at tillade de nationale bestemmelser, som er meddelt af de tyske myndigheder, om opretholdelse af grænseværdierne for disse stoffer, i deres helhed – begæring om foreløbige forholdsregler – formaliteten – uopsættelighed – fumus boni juris – interesseafvejning«

Sammendrag – Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. maj 2013

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler

[Art. 256, stk. 1, TEUF, 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2, litra c)]

2.      Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – formål – den fulde virkning af den endelige afgørelse skal sikres uden at foregribe afgørelsen eller fratage den sin nyttige virkning – begæring om foranstaltninger, der dels går ud over rammerne for hovedsagen, dels forudsætter en foreløbig bedømmelse af forhold, som ikke er omfattet heraf – afvisning fra realitetsbehandling – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler – virkningerne af en afgørelse vedrørende foreløbige forholdsregler kan gå videre end virkningerne af en annullationsdom

(Art. 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104)

3.      Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – begæring om foreløbige forholdsregler under en sag med påstand om annullation af en negativ afgørelse – formaliteten

(Art. 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104)

4.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – fumus boni juris

(Art. 278 TEUF)

5.      Tilnærmelse af lovgivningerne – artikel 114 TFUE – procedure for godkendelse af nationale undtagelsesbestemmelser – ansøgning om at opretholde tidligere gældende nationale bestemmelser – den ansøgende medlemsstats mulighed for at basere sin ansøgning på en risikovurdering af folkesundheden, der er forskellig fra den vurdering, EU-lovgiver lagde til grund – forpligtelse til at sikre et beskyttelsesniveau for folkesundheden, der er højere end den harmoniserende EU-foranstaltning – forpligtelse til at overholde proportionalitetsprincippet

(Art. 114, stk. 4 og 6, TEUF)

6.      Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde

(Art. 279 TEUF)

7.      Særlige rettergangsformer – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – beskyttelse af sundheden – forsigtighedsprincippet – dommeren i sagen om foreløbige forholdsregler skal tage hensyn hertil

(Art. 279 TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 20-22 og 80)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28, 33, 35 og 36)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28-30, 32 og 39)

4.      I en sag om foreløbige forholdsregler er betingelsen om fumus boni juris opfyldt, når i det mindste et af de anbringender, som sagsøgeren har gjort gældende til støtte for sine påstande, umiddelbart forekommer relevant og under alle omstændigheder ikke åbenbart ugrundet. Det er hertil tilstrækkeligt, at dette anbringende rejser vanskelige spørgsmål, der ikke kan forkastes som irrelevante, og som dermed fortjener en dyberegående undersøgelse, som skal foretages i forbindelse med retsforhandlingerne i hovedsagen, eller det fremgår af parternes argumenter, at der i forbindelse med hovedsagen er en væsentlig juridisk uenighed, som ikke umiddelbart kan løses.

(jf. præmis 40)

5.      I forbindelse med vedtagelsen af en foranstaltning til harmonisering af lovgivningen kan en medlemsstat med henblik på at begrunde opretholdelsen af sine nationale bestemmelser påberåbe sig den omstændighed, at staten vurderer risikoen for folkesundheden anderledes, end EU-lovgiver gjorde det i den pågældende foranstaltning. Den ansøgende medlemsstat skal i den anledning godtgøre, at de nationale regler sikrer et beskyttelsesniveau for folkesundheden, der er højere end den harmoniserende EU-foranstaltning, og at reglerne ikke rækker videre end det, der er nødvendigt for at nå dette mål.

(jf. præmis 53 og 64)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 68)

7.      Retten skal i sager om foreløbige forholdsregler også tage hensyn til betragtninger, der bygger på forsigtighedsprincippet og vedrører eksistensen og alvoren af de potentielle risici for sundheden, når den skal behandle spørgsmålet, om en retsakt med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed kan medføre alvorlig og uoprettelig skade på sundheden. Den kan navnlig ikke forkaste en sådan skade som rent hypotetisk med den blotte begrundelse, at der fortsat er videnskabelig tvivl om de eventuelle risici for sundheden.

(jf. præmis 73)