Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 24. april 2012 – Samskip Multimodal Container Logistics mod Kommissionen
(Sag T-166/10)
»Annullationssøgsmål – beslutning om tildeling af finansiel fællesskabsstøtte til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer – Marco Polo II-programmet – opsigelse af støtteaftalen og endelig opgivelse af projektet – søgsmålsinteresse ophørt – ufornødent at træffe afgørelse«
Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af, at en sådan interesse foreligger på tidspunktet for sagens anlæggelse og indtil der træffes en domstolsafgørelse – søgsmål rettet mod en kommissionsbeslutning om at yde støtte i henhold til en konvention, der er opsagt under sagens behandling – søgsmålsinteresse ophørt – ufornødent at træffe afgørelse (art. 230, stk. 4, EF) (jf. præmis 14, 16, 18 og 19)
Angående
| Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 580 af 27. januar 2010 om finansiel støtte til forslag indgivet under udvælgelsesproceduren i 2009 inden for rammerne af EU’s program »til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer« (Marco Polo II-programmet), for så vidt som den vælger at støtte forslag nr. TREN/B4/SUB/01-2009 MP-II/6 vedrørende G2G@2XL-projektet, med et tilskud på 2 190 539 EUR. |
Konklusion
1) | | Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
2) | | Europa-Kommissionen betaler fire femtedele af Samskip Multimodal Container Logistics BV’s omkostninger og bærer fire femtedele af sine egne omkostninger. |
3) | | Samskip Multimodal Container Logistics betaler en femtedel af Kommissionens omkostninger og bærer en femtedel af sine egne omkostninger. |