Language of document :

Sag anlagt den 24. juli 2012 - Mundipharma mod KHIM - AFP Pharmaceuticals (Maxigesic)

(Sag T-328/12)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Mundipharma GmbH (Limburg a.d. Lahn, Tyskland) (ved advokat F. Nielsen

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: AFP Pharmaceuticals Ltd (Takapuna, New Zealand)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 23. maj 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1788/2010-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: AFP Pharmaceuticals Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "Maxigesic " for varer i klasse 5 - EF-varemærkeansøgning nr. 7056104

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Mundipharma GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket "OXYGESIC" for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen og afvisning af indsigelsen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009.

____________