Sag T-327/12

Simca Europe Ltd

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket Simca – ond tro – artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 8. maj 2014

1.      EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der fremlægges for første gang for Retten – udelukket

(Rettens procesreglement, art. 135, stk. 4; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65)

2.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen – generel henvisning til andre dokumenter – afvisning

[Statutten for Domstolen, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

3.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – ansøger i ond tro ved indgivelsen af registreringsansøgningen – bedømmelseskriterier – hensyntagen til alle de relevante faktorer, der forelå på tidspunktet for indgivelsen af registreringsansøgningen – ansøgerens kendskab til tredjemands brug af et identisk eller lignende tegn – ansøgerens hensigt – graden af den retlige beskyttelse af de omhandlede tegn – graden af velkendthed – det anfægtede tegns oprindelse – den forretningsmæssige logik, der ligger til grund for ansøgningen om registrering af det anfægtede tegn som EF-varemærke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 52, stk. 1, litra b)]

4.      EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – absolutte ugyldighedsgrunde – ansøger i ond tro ved indgivelsen af registreringsansøgningen – ordmærket Simca

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 52, stk. 1, litra b)]

5.      EF-varemærker – procedureregler – begrundelse for afgørelser

(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 28, 29 og 32)

3.      Ved spørgsmålet om ansøgerens onde tro i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/09 om EF-varemærker skal der foretages en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i den foreliggende sag, og navnlig:

–        den omstændighed, at ansøgeren ved eller burde vide, at en tredjemand i mindst én medlemsstat bruger et identisk eller lignende tegn for varer af samme eller lignende art, hvilket giver anledning til forveksling med det tegn, som er søgt registreret

–        ansøgerens hensigt om at forhindre denne tredjemand i fortsat at bruge tegnet

–        den grad af beskyttelse, som tredjemands tegn og tegnet, der er søgt registreret, nyder.

Endvidere kan hensigten om at forhindre markedsføringen af en vare under visse omstændigheder være et forhold, der viser, at ansøgeren var i ond tro. Dette er bl.a. tilfældet, når det efterfølgende viser sig, at sidstnævnte har fået registreret et tegn som EF-varemærke uden at have til hensigt at bruge det, men alene med henblik på at forhindre en tredjemands adgang til markedet.

De tre faktorer, der er nævnt ovenfor, er blot nogle eksempler blandt samtlige de forhold, der kan tages i betragtning med henblik på at afgøre, om varemærkeansøgeren eventuelt var i ond tro på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen. Der kan nemlig inden for rammerne af helhedsvurderingen i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 ligeledes tages hensyn til oprindelsen af det ord eller den forkortelse, der udgør det omtvistede varemærke, og til den tidligere brug heraf som varemærke på forretningsområdet, herunder af konkurrerende virksomheder, samt til den forretningsmæssige logik, der ligger til grund for indgivelsen af ansøgningen om registrering af det EF-varemærke, der udgøres af dette ord eller denne forkortelse.

Ansøgerens hensigt om at forhindre tredjemand i at fortsætte med at bruge det tegn, der søges registreret, er et subjektivt element, der bør fastlægges i forhold til den foreliggende sags objektive omstændigheder.

(jf. præmis 36-39 og 55)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41, 42, 45, 49, 56 og 61-63)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 82)