RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)
17. december 2010
Sag T38/10 P
Luigi Marcuccio
mod
Europa-Kommissionen
»Appel — personalesag — tjenestemænd — ansvar uden for kontrakt — godtgørelse af sagsomkostninger — indsigelse om, at der verserer en parallel sag — procedurefejl — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«
Angående: Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 10. november 2009, Marcuccio mod Kommissionen (sag F70/07, Sml: Pers. I‑A‑1, s. 423, og II‑A‑1, s. 2293), med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Udfald: Appellen forkastes. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i appelsagen.
Sammendrag
1. Retspleje — sagsomkostninger — opgørelse — særlig procedure, som udelukker anvendelsen af et erstatningssøgsmål
(Art. 236 EF; Rettens procesreglement, art. 92, stk. 1; tjenestemandsvedtægten art. 90 og 91)
2. Retspleje — stævning — formkrav
[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]
1. Den særlige procedure i artikel 92, stk. 1, i Rettens procesreglement om fastsættelse af sagsomkostninger udelukker, at der kan gøres krav på de samme beløb eller på beløb afholdt til de samme formål inden for rammerne af en sag, hvori Unionen påstås at være ifaldet ansvar uden for kontraktforhold. Anvendelsen af dette princip i forbindelse med en sag, hvori en af Unionens institutioner påstås at være ifaldet ansvar i dennes egenskab af arbejdsgiver for sagsøgeren, udgør ikke en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 90 eller 91, eftersom det vedtægtsmæssige forhold mellem parterne er uafhængigt af den omstændighed, at lovgiver med hensyn til fastsættelse af sagsomkostninger har indført en særlig procedure, jf. artikel 92, stk. 1, i Rettens procesreglement, som finder anvendelse uden undtagelse i personalesager.
(jf. præmis 27 og 28)
Henvisning til:
Retten, 27. juni 2001, sag T214/00, X mod Kommissionen, Sml.Pers. IA, s. 143, og II, s. 663, præmis 37 og 38; Retten, 11. juli 2007, sag T351/03, Schneider Electric mod Kommissionen, Sml. II, s. 2237, præmis 297, delvist annulleret efter appel af Domstolen 16. juli 2009, sag C440/07 P, Kommissionen mod Schneider Electric, Sml. I, s. 6413
2. I henhold til artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen, der i henhold til artikel 53, stk. 1, i samme statut og artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, skal stævningen bl.a. indeholde en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. Den skal derfor indeholde udtrykkelige angivelser af de grunde, søgsmålet støttes på, mens en rent generel angivelse heraf ikke opfylder kravene i statutten for Domstolen og i Rettens procesreglement. Fremstillingen af anbringenderne skal endvidere, selv om den er kortfattet, være så klar og præcis, at sagsøgte får mulighed for at tilrettelægge sit forsvar, og at Retten kan træffe afgørelse i sagen, i givet fald uden at måtte indhente yderligere oplysninger. Retssikkerheds- og retsplejehensyn kræver for at en sag eller nærmere bestemt et anbringende kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, på en sammenhængende og forståelig måde fremgår af selve stævningen. I denne forbindelse tilkommer det ikke Retten at undersøge, om der blandt alle de omstændigheder, som er blevet påberåbt til støtte for ét anbringende, er nogle, der ligeledes kunne anvendes til støtte for et andet anbringende.
(jf. præmis 45)
Henvisning til:
Retten, 9. juli 2003, sag T224/00, Archer Daniels Midland og Archer Daniels Midland Ingredients mod Kommissionen, Sml. II, s. 2597, præmis 36; Retten, 27. september 2006, sag T322/01, Roquette Frères mod Kommissionen, Sml. II, s. 3137, præmis 208 og 209; Retten, 12. december 2007, sag T308/05, Italien mod Kommissionen, Sml. II, s. 5089, præmis 72 og 72