Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. maj 2022 – absoluts-bikes and more- GmbH & Co. KG mod the-trading-company GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)
(Sag C-179/21) 1
[Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 2011/83/EU – artikel 6, stk. 1, litra m) – aftale om fjernsalg mellem en forbruger og en erhvervsdrivende – den erhvervsdrivendes forpligtelse til at oplyse forbrugeren om eksistensen af producentens handelsmæssige garanti og betingelserne herfor – betingelser, hvorunder en sådan forpligtelse udløses – indholdet af de oplysninger, der skal gives forbrugeren om producentens handelsmæssige garanti – betydningen af artikel 6, stk. 2, i direktiv 1999/44/EF]
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: absoluts-bikes and more- GmbH & Co. KG
Sagsøgt: the-trading-company GmbH
Konklusion
1) Artikel 6, stk. 1, litra m), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at for så vidt angår den af producenten ydede handelsmæssige garanti udløses det oplysningskrav, som den erhvervsdrivende er pålagt ved denne bestemmelse, ikke af den blotte eksistens af denne garanti, men alene, når forbrugeren har en legitim interesse i at opnå oplysninger om den nævnte garanti for at kunne træffe afgørelse om at binde sig aftalemæssigt til den erhvervsdrivende. En sådan legitim interesse foreligger bl.a., hvis den erhvervsdrivende gør producentens handelsmæssige garanti til en central eller afgørende del af sit tilbud. Med henblik på at afgøre, om garantien udgør en sådan central eller afgørende del, skal der tages hensyn til tilbuddets indhold og generelle udformning i forhold til den pågældende vare, til betydningen for salgs- og reklameargumentet af, at producentens handelsmæssige garanti nævnes, til den plads, som dette nævnte har i tilbuddet, til den risiko for vildfarelse eller forvirring, som det nævnte kan medføre i bevidstheden hos en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger med hensyn til de forskellige garantirettigheder, som denne kan udøve, og til garantigiverens faktiske identitet, til forklaringer i tilbuddet vedrørende de andre garantier, der er knyttet til varen, eller manglen på denne tilstedeværelse, samt til enhver anden oplysning, der kan godtgøre et objektivt behov for forbrugerbeskyttelse.
2) Artikel 6, stk. 2, litra m), i direktiv 2011/83, sammenholdt med artikel 6, stk. 2, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, skal fortolkes således, at de oplysninger, der skal gives forbrugeren om betingelserne vedrørende producentens handelsmæssige garanti, omfatter alle oplysninger, der vedrører betingelserne for anvendelse og benyttelse af en sådan garanti, som gør det muligt for forbrugeren at træffe sin beslutning om at binde sig aftalemæssigt til den erhvervsdrivende eller ej.
____________
1 EUT C 242 af 21.6.2021.