Sag C-367/23
EA
mod
Artemis security SAS
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig))
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. juni 2024
»Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – direktiv 2003/88/EF – artikel 9, stk. 1, litra c) – pligt til helbredskontrol af natarbejdere – arbejdsgivers tilsidesættelse af denne forpligtelse – ret til erstatning – nødvendigheden af at godtgøre, at der foreligger en specifik skade«
1. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – pligt til helbredskontrol af natarbejdere – arbejdsgivers tilsidesættelse – ret til erstatning – fastsættelse af erstatningens størrelse – anvendelse af de nationale regler vedrørende den økonomiske erstatnings omfang – betingelse – overholdelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 9, stk. 1, litra a)]
(jf. præmis 25-27 og 37)
2. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – pligt til helbredskontrol af natarbejdere – arbejdsgivers tilsidesættelse – ret til erstatning – fuld erstatning for det lidte tab – omfang – tildeling af erstatning med karakter af straf – ikke omfattet
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 9, stk. 1, litra a)]
(jf. præmis 31-33, 35 og 36)
3. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – pligt til helbredskontrol af natarbejdere – arbejdsgivers tilsidesættelse – ret til erstatning – nødvendigheden af at godtgøre, at der foreligger en specifik skade
[(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88, art. 9, stk. 1, litra a)]
(jf. præmis 40-43 og domskonkl. 1)
Sammendrag
I forbindelse med en præjudiciel forelæggelse fra Cour de cassation (kassationsdomstol, Frankrig) præciserede Domstolen visse bestemmelser vedrørende natarbejde i henhold til direktiv 2003/88/EF (1) og retten til erstatning for overtrædelse af bestemmelserne.
EA blev den 1. april 2017 ansat af selskabet Artemis security SAS (herefter »Artemis«) som medarbejder i afdelingen for brandsikring og personbistand. Efter at være blevet overført fra daghold til nathold anlagde EA sag ved conseil de prud’homme de Compiègne (arbejdsretten i Compiègne, Frankrig), navnlig med henblik på tilpligte Artemis til at betale erstatning med henvisning til dels, at hans ansættelseskontrakt var blevet ensidigt ændret af Artemis, dels at han ikke havde fået tilbudt den skærpede helbredskontrol, der gælder i tilfælde af natarbejde.
Efter at EA ikke fik medhold i sit krav om erstatning, appellerede han dommen til cour d’appel d’Amiens (appeldomstolen i Amiens, Frankrig), som stadfæstede den appellerede dom på dette punkt med den begrundelse, at EA ikke havde godtgjort realiteten og omfanget af den skade, som han hævdede at have lidt som følge af den manglende skærpede helbredskontrol, der er påkrævet i tilfælde af natarbejde. Til støtte for appellen af denne dom ved den forelæggende ret gjorde EA gældende, at konstateringen af, at beskyttelsesbestemmelserne om skærpet helbredskontrol i tilfælde af natarbejde ikke var overholdt, i sig selv giver den pågældende arbejdstager ret til erstatning, og at cour d’appel d’Amiens (appeldomstolen i Amiens) ved ikke at give ham medhold i hans påstand om erstatning havde tilsidesat arbejdsloven (2) sammenholdt med artikel 9 i direktiv 2003/88.
I denne forbindelse ønskede den forelæggende ret navnlig oplyst, om arbejdsgiverens manglende overholdelse af nationale foranstaltninger, der har til formål at sikre den lægefaglige evaluering af natarbejdere i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88 (3), i sig selv giver ret til erstatning, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at den pågældende arbejdstager har lidt en specifik skade.
Domstolens bemærkninger
Domstolen bemærkede indledningsvis, at der ikke findes EU-retlige bestemmelser, der har til formål at fastsætte reglerne om den eventuelle erstatning, som en arbejdstager, der er tilknyttet et natarbejde, kan gøre krav på i tilfælde af, at den pågældendes arbejdsgiver tilsidesætter de nationale regler om den helbredskontrol, der skal foretages i forbindelse med en ansættelse, og som har til formål at gennemføre artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88. Det tilkommer således hver enkelt medlemsstat i sin retsorden at fastsætte de nærmere processuelle regler for søgsmål med henblik på at sikre beskyttelsen af de rettigheder, som borgerne har i henhold til denne bestemmelse, og navnlig de betingelser, hvorunder en sådan arbejdstager kan opnå erstatning på grund af den nævnte tilsidesættelse, forudsat at ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet overholdes.
Hvad angår effektivitetsprincippet skal den pågældende arbejdstager, idet pligten til helbredskontrol af natarbejdere, der er fastsat i denne artikel, i det foreliggende tilfælde var gennemført i national ret, kunne kræve af sin arbejdsgiver, at denne opfylder den nævnte pligt, i givet fald ved at henvende sig til de kompetente retsinstanser i overensstemmelse med de krav, der følger af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Udøvelsen af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse kan således bidrage til at sikre effektiviteten af retten til helbredskontrol, som en natarbejder har i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88.
Muligheden for, at en arbejdstager kan opnå en passende erstatning i tilfælde af arbejdsgiverens tilsidesættelse af de forpligtelser der er fastsat ved den nævnte artikel, bidrager ligeledes til at sikre en sådan effektivitet, for så vidt som erstatningen skal dække for det faktisk lidte tab. Arbejdstagerens ret til at kræve erstatning for en skade styrker nemlig den operationelle karakter af de beskyttelsesregler, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, litra a), og kan virke afskrækkende på gentagelse af ulovlig adfærd. En erstatning, som udbetales til skadelidte, der fuldstændigt dækker den lidte skade, er egnet til at sikre en effektiv erstatning eller godtgørelse på en måde, der har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Henset til den kompenserende funktion af retten til erstatning som i det foreliggende tilfælde er fastsat i gældende national ret, er en fuldstændig erstatning for den faktisk lidte skade tilstrækkelig, uden at det er nødvendigt at pålægge arbejdsgiveren at betale erstatning med karakter af straf.
Den anvendelige nationale lovgivning indeholder desuden specifikke regler, der gør det muligt at pålægge bøder i tilfælde af arbejdsgiverens overtrædelse af de nationale bestemmelser, der har sikret gennemførelsen af artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88. Disse specifikke regler bidrager til at sikre effektiviteten af retten til helbredskontrol, som en natarbejder har i henhold til den nævnte bestemmelse. Sådanne regler, der i det væsentlige har et straffende formål, er ikke betinget af, at der foreligger en skade. Selv om sådanne strafferegler og regler om ansvar i og uden for kontrakt supplerer hinanden, for så vidt som de begge tilskynder til overholdelse af den nævnte EU-retlige bestemmelse, har de ikke desto mindre klart forskellige funktioner.
Under disse omstændigheder fastslog Domstolen, at det med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse ikke fremgår, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede kan gribe ind i den effektive virkning af de rettigheder, der følger af artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/88.
Endelig, og henset til formålet med de helbredskontrolforanstaltninger, der er indført ved denne artikel, gælder det, at i modsætning til de krav vedrørende arbejdstid, der følger af artikel 6, litra b), og artikel 8 i direktiv 2003/88, hvis tilsidesættelse i sig selv medfører et tab for den pågældende arbejdstager, fører den manglende helbredskontrol forud for ansættelsen til natarbejde og den manglende regelmæssige helbredskontrol, der følger efter denne ansættelse, således som fastsat i direktivets artikel 9, stk. 1, litra a), ikke nødvendigvis til et indgreb i den pågældende arbejdstagers sundhed og dermed heller ikke til en skade, der kan kræves erstattet. Den eventuelle indtræden af en sådan skade afhænger nemlig bl.a. af hver enkelt arbejdstagers helbredstilstand, idet de opgaver, som udføres om natten, kan være forskellige med hensyn til sværhedsgrad og stress.