Language of document :

Appel iværksat den 28. december 2021 af Fachverband Spielhallen eV og LM til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 22. oktober 2021 i sag T-510/20, Fachverband Spielhallen eV og LM mod Europa-Kommissionen

(Sag C-831/21 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Fachverband Spielhallen eV og LM (ved Rechtsanwälte A. Bartosch og R. Schmidt)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den Europæiske Unions Rets kendelse i sag T-510/20 ophæves.

Sagen hjemvises til Retten.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort et enkelt appelanbringende gældende, om at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF.

Retten frifandt Kommissionen i sag T-510/20 alene med den begrundelse, at den omtvistede foranstaltning ikke kunne give anledning til nogen økonomisk fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Ifølge fast retspraksis fra Unionens retsinstanser i skattesager skal betingelserne for, at der foreligger en overtrædelse, om, at der skal foreligge en fordel og selektivitet, imidlertid altid prøves samlet. Konstateringen af selektivitet forudsætter altid en fastlæggelse af den normale skatteordning. Uden denne fastlæggelse kan det derfor ikke fastslås, om der foreligger en økonomisk fordel. Retten undlod imidlertid at efterprøve det skattemæssige normaltilfælde og kunne derfor ikke nå til det resultat, at den omtvistede foranstaltning ikke gav anledning til nogen økonomisk fordel. Den appellerede kendelse er derfor behæftet med en tungtvejende retlig fejl.

____________