Sag T-17/12

Moritz Hagenmeyer

og

Andreas Hahn

mod

Europa-Kommissionen

»Forbrugerbeskyttelse – forordning (EF) nr. 1924/2006 – sundhedsanprisninger af fødevarer – afvisning af godkendelse af anprisning af reduceret risiko for sygdom – angivelse af risikofaktor – lovligheden af proceduren for godkendelse af anprisninger af en reduceret risiko for sygdom – annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – umiddelbart og individuelt berørt – formaliteten – proportionalitet – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 30. april 2014

1.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og aktuel interesse – søgsmål med påstand om annullation af en beslutning om afvisning af en individuel ansøgning om godkendelse af en anprisning af reduceret risiko for sygdom – formaliteten

[Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 14, stk. 1, litra a), og art.15; Kommissionens forordning nr. 1170/2011, bilag]

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – kommissionsforordning, som afviser den individuelle ansøgning om godkendelse indgivet i henhold til den procedure, der er fastsat for en anprisning af reduceret risiko for sygdom – søgsmål indledt af ansøgeren om den nævnte godkendelse – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 15; Kommissionens forordning nr. 1170/2011, bilag)

3.      Tilnærmelse af lovgivningerne – ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning nr. 1924/2006 – anprisning af reduceret risiko for sygdom – ansøgning om godkendelse af en anprisning – ansøgerens forpligtelse til at angive en risikofaktor for udviklingen af en sygdom

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 2, stk. 2, nr. 6), art. 14, stk. 1, litra a), og art. 14, stk. 2]

4.      Retspleje – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene

[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

5.      Tilnærmelse af lovgivningerne – ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning nr. 1924/2006 – anprisning af reduceret risiko for sygdom – godkendelsesprocedure – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 10, stk. 1, art. 14, stk. 1, litra a), og art. 17, stk. 1]

6.      Tilnærmelse af lovgivningerne – ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning nr. 1924/2006 – anprisning af reduceret risiko for sygdom – ansøgning om godkendelse af en anprisning – individuel og generel karakter – beslutningens retlige form overladt til Kommissionen

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 17, stk. 1-4)

7.      Tilnærmelse af lovgivningerne – ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning nr. 1924/2006 – anprisning af reduceret risiko for sygdom – godkendelsesprocedure – kompetencefordeling mellem EU’s myndigheder og den kompetente nationale myndighed

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 16, stk. 1, andet punktum)

8.      Tilnærmelse af lovgivningerne – ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning nr. 1924/2006 – anprisning af reduceret risiko for sygdom – godkendelsesprocedure – overskridelse af en frist – betydning for beslutningens lovlighed – betingelser

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 15, stk. 2, litra a), nr. i), art. 16, stk. 1, og art. 17, stk. 1]

9.      Tilnærmelse af lovgivningerne – ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer – forordning nr. 1924/2006 – anprisning af reduceret risiko for sygdom – godkendelsesprocedure – ansøgerens ret til at fremsætte bemærkninger til den for meddelelsen af godkendelsen ansvarlige institution – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006, art. 16, stk. 6, andet afsnit)

10.    Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – Kommissionens beslutning om afslag på en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af en sundhedsanprisning

(Art. 296, stk. 2, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1170/2011)

1.      For så vidt som en part, som indleder et søgsmål, skal godtgøre, at han har en eksisterende og aktuel interesse i en annullation af retsakten og derved ikke kan påberåbe sig fremtidige og uvisse situationer, har en person, som under iagttagelse af de derved anvendelige bestemmelser har ansøgt om godkendelse af en anprisning om reduceret risiko for sygdom, og som blot henviser generelt til ansøgere, åbenbart en interesse i at opnå annullation af en beslutning om ikke at godkende den nævnte anprisning.

(jf. præmis 38, 39, 44 og 45)

2.      I overensstemmelse med artikel 263, stk. 4, TEUF kan en fysisk eller juridisk person, som ikke er adressat for en retsakt, indbringe en klage med henblik på prøvelse af denne, på den betingelse, at denne berører vedkommende umiddelbart og individuelt. I denne henseende berører en kommissionsforordning, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, vedrørende endeligt afslag på en ansøgning om godkendelse i henhold til proceduren for godkendelse af en anprisning af en reduceret risiko for sygdom på grundlag af forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, ansøgeren umiddelbart for så vidt som lovgiver har ønsket, at enhver fysisk og juridisk person skal have mulighed for at indgive en ansøgning om godkendelse i henhold til den nævnte forordnings artikel 15, og den endelige beslutning om at afslå ansøgningen om godkendelse fremgår af den anfægtede forordning, der udgør det sidste led i godkendelsesproceduren. Ansøgeren er desuden individuelt berørt af den nævnte forordning, eftersom han har indgivet en individuel ansøgning om godkendelse.

(jf. præmis 50, 51, 56 og 61)

3.      For at opnå godkendelse af en anprisning af en reduceret risiko for sygdom som omhandlet i artikel 2, stk. 2, nr. 6), i forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer kræves det ud over angivelsen af en sygdom, at der angives en konkret risikofaktor for udvikling af denne sygdom, som ifølge ansøgeren vil blive betydeligt reduceret. Lovgiver har nemlig i artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 1924/2006 anerkendt, at en sygdom kan være forbundet med en række risikofaktorer. Ifølge denne bestemmelse skal mærkning, eller i mangel af en sådan mærkning præsentation eller reklame, også indeholde en angivelse af, at den sygdom, som anprisningen vedrører, er forbundet med en række risikofaktorer, og at en ændring af disse risikofaktorer kan have, men ikke nødvendigvis har, en positiv virkning. Hvis ansøgeren ikke har angivet en sygdom eller en konkret risikofaktor, har Kommissionen ikke mulighed for at vurdere, hvilken risikofaktor for udviklingen af hvilken sygdom der vil blive reduceret i betydelig grad ved den kostmæssige adfærd, som er genstand for anprisningen. Det er tilstrækkeligt, at angivelsen af risikofaktoren fremgår i det mindste indirekte af den foreslåede formulering af den omhandlede anprisning eller af de dokumenter, der er vedlagt ansøgningen om godkendelse.

(jf. præmis 73 og 75)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 99 og 122)

5.      Artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer er ikke åbenbart uhensigtsmæssige, henset til de mål, som institutionerne forfølger, og de er derfor ikke ulovlige som følge af en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Navnlig kan de bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af den ordning, der er foreskrevet i direktiv 2000/13 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, som var gældende indtil vedtagelsen af forordning nr. 1924/2006 på området for anprisning af en reduceret risiko for en sygdom, i lyset af de forfulgte mål, navnlig beskyttelsen af sundheden, ikke anses for at være lige så egnede som de omhandlede bestemmelser i den nævnte forordning.

(jf. præmis 113 og 121)

6.      Det følger af de udtryk, som er anvendt i artikel 17 i forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, at denne bestemmelse beskriver de forskellige faser i proceduren, som Kommissionen skal følge for at træffe en endelig beslutning vedrørende en ansøgning om godkendelse af en anprisning i henhold til den nævnte forordnings artikel 14. Det angives derimod ikke, hvilken retlig form en sådan beslutning skal have, idet valget heraf er overladt til Kommissionen, som skal afslå eller imødekomme den pågældende ansøgning.

I denne henseende er vedtagelsen af en forordning, som er almengyldig, ikke i strid med opbygningen af den omhandlede procedure. Selv om det er korrekt, at godkendelsesproceduren vedrører en individuel ansøgning, forholder det sig ikke desto mindre således, at de sundhedsanprisninger, der er godkendt af Kommissionen, ifølge artikel 17, stk. 5, i forordning nr. 1924/2006 kan anvendes af enhver leder af en fødevarevirksomhed. Da denne bestemmelse således foreskriver virkninger erga omnes, har den omhandlede godkendelsesprocedure en dobbelt karakter, nemlig en individuel og generel karakter.

(jf. præmis 127, 130 og 131)

7.      Den omstændighed, at den kompetente nationale myndighed under den administrative procedure har udtalt sig om kravet om gyldigheden af ansøgningen om godkendelse af en anprisning, indebærer ikke, at der er sket en procedurefejl. Det følger nemlig af artikel 16, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, at den kompetente nationale myndighed i det mindste også skal påse, at der foreligger en gyldig ansøgning, som opfylder de formelle og materielle krav, der stilles i den nævnte forordning, navnlig kravet om at angive en risikofaktor.

(jf. præmis 136 og 138)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 160)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 165)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 173, 175 og 177-179)