Appel iværksat den 27. januar 2021 af Lietuvos geležinkeliai AB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Udvidede Afdeling) den 18. november 2020 i sag T-814/17, Lietuvos geležinkeliai mod Kommissionen
(Sag C-42/21 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Lietuvos geležinkeliai AB (ved Rechtsanwälte W. Deselaers, K. Apel og P. Kirst)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Orlen Lietuva AB
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves helt eller delvist, for så vidt som Retten frifandt Kommissionen i appellantens annullationssøgsmål til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2017) 6544 final af 2. oktober 2017 i sag AT.39813 Baltic Rail. 1
Afgørelsen annulleres helt eller delvist.
Subsidiært ophæves den bøde, som Lietuvos geležinkeliai; er blevet pålagt, eller bødebeløbet nedsættes yderligere.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med den nærværende sag såvel som i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har støttet appellen på fire anbringender.
For det første har Retten anlagt en fejlagtig fortolkning og som følge deraf foretaget en fejlagtig anvendelse af Domstolens praksis, i henhold til hvilken en dominerende virksomhed alene er forpligtet til at indrømme adgang til sin infrastruktur, såfremt nægtelsen sandsynligvis vil eliminere al konkurrence på markedet fra den, der anmoder om adgangen, hvis en sådan nægtelse kan begrundes objektivt, og hvis adgangen i sig selv er absolut nødvendig for at udføre den pågældende persons erhvervsvirksomhed.
For det andet udgør fjernelsen i al hast og uden først at have sikret de nødvendige midler af 19 km af det jernbanespor, der forbinder Mažeikiai i det nordvestlige Litauen med den lettiske grænse (herefter »sporet«) ikke misbrug af dominerende stilling.
For det tredje begik Retten en retlig fejl, da den kvalificerede fjernelsen af sporet som en foranstaltning, der kunne begrænse konkurrencen.
For det fjerde modsagde Retten sig selv, da den henviste til appellantens angivelige konkurrencebegrænsende hensigt med henblik på at fastlægge, om der skulle pålægges en bøde, og med henblik på at bedømme bødens størrelse, til trods for at den fandt, at den angivelige overtrædelse ikke er baseret på appellantens hensigt, konkurrencebegrænsende strategi eller ond tro.
____________
1 Resumé af Kommissionens afgørelse af 2.10.2017 vedrørende en procedure efter artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (sag AT.39813 – Baltic Rail) (meddelt under dokumentnummer C(2017) 6544) (EUT 2017, C 383, s. 7).