Language of document :

Rettens kendelse af 22. januar 2018 – Italien m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-125/13, T-152/13 og T-167/13) 1

(Statsstøtte – ground handling-ydelser – kapitaltilførsler foretaget af SEA til fordel for Sea Handling – afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og pålægger tilbagesøgning heraf – delvis slettelse – hævelse – delvist ufornødent at træffe afgørelse – sletning af virksomhedsregistret)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger i sag T-125/13: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Sagsøger i sag T-152/13: Sea Handling SpA (Somma Lombardo, Italien) (først ved advokaterne B. Nascimbene, F. Rossi dal Pozzo, M. Merola og L. Cappelletti, derefter ved B. Nascimbene, F. Rossi dal Pozzo og M. Merola)

Sagsøger i sag T-167/13: Comune di Milano (Italien) (først ved advokaterne S. Grassani og A. Franchi, derefter ved S. Grassani)

Intervenienter til støtte for sagsøger i sag T-152/13: Società per azioni esercizi aeroportuali (SEA) (Segrate, Italien) (ved advokaterne M. Merola, B. Nascimbene, F. Rossi dal Pozzo og M.C. Toniolo) og Comune di Milano (Italien) (først ved advokaterne S. Grassani og A. Franchi, derefter ved S. Grassani)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Conte og D. Grespan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2015/1225 af 19. december 2012 om SEA SpA's kapitaltilførsler til SEA Handling SpA (sag SA.21420 (C 14/10) (ex NN 25/10) (ex CP 175/06)) (EUT 2015, L 201, s. 1).

Konklusion

Sag T-125/13, T-152/13 og T-167/13 adskilles med henblik på den mundtlige forhandling samt dommen.

Sag T-125/13 slettes af Rettens register.

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sag T-152/13 anlagt af Sea Handling SpA.

I sag T-125/13 bærer Den Italienske Republik og Europa-Kommissionen deres egne omkostninger.

I sag T-152/13 bærer Sea Handling og Kommissionen deres egne omkostninger, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler. Società per azioni esercizi aeroportuali (SEA) og Comune di Milano (Italien) bærer deres egne omkostninger i forbindelse med sag T-152/13.

I sag T-167/13 udsættes afgørelsen om sagsomkostningerne.

____________

1 EUT C 114 af 24.4.2013.