Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 16. marts 2005 af Nicola Falcione mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-132/05)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Nicola Falcione, Bruxelles (Belgien), ved avocats S. Orlandi, X. Martin, A. Coolen, J. Noël Louis og E. Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af afgørelsen af 24. marts 2004 om fastsættelse af sagsøgerens endelige indplacering ved ansættelsen til lønklasse A5/4.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren blev udnævnt til tjenestemand i lønklasse A5/4 ved afgørelse af 24. marts 2004. Han har med søgsmålet anfægtet sin endelige indplacering ved ansættelsen. Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at vedtægtens artikel 31 er tilsidesat, og at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ligeledes burde have taget hensyn til hans erhvervserfaring fra den 16. juli 1974 til den 28. februar 1982, som er relevant og på universitetsniveau. Kommissionen har ikke taget hensyn til denne erhvervserfaring med den begrundelse, at sagsøgeren først opnåede sin kandidatgrad som økonom den 1. marts 1982.

____________