Language of document : ECLI:EU:T:2006:247

Sag T-133/05

Gérard Meric

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ældre nationale figur- og ordmærker PAM‑PAM – ansøgning om PAM‑PIM’S BABY‑PROP som EF-ordmærke – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

Sammendrag af dom

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

For den spanske gennemsnitsforbruger er der risiko for forveksling mellem ordmærket PAM-PIM’S BABY-PROP, der er søgt registreret som EF-varemærke for »engangsblebukser af papir eller cellulose« i klasse 16 i Nice-arrangementet, og ordmærket PAM-PAM, der tidligere er registreret som EF-varemærke for »alle former for konfektionsbeklædning, navnlig blebukser; fodtøj« i klasse 25 i Nice-arrangementet. Idet de varer, som det ældre varemærke betegner, navnlig er bleer til spædbørn, er disse varer således for det første omfattet af den mere generelle kategori i varemærkeansøgningen, der dækker såvel bleer til spædbørn som bleer til voksne, og for det andet foreligger der ingen begrebsmæssige forskelle, der kan opveje de visuelle og fonetiske ligheder mellem de omhandlede tegn, hvorfor den relevante kundekreds vil kunne antage, at de varer, der er forsynet med det ansøgte varemærke, og dem, der sælges under det ældre varemærke, hidrører fra den samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk forbundne virksomheder.

(jf. præmis 36, 67 og 77)