Sag anlagt den 28. januar 2013 - 1. garantovaná mod Kommissionen
(Sag T-42/13)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: 1. garantovaná (Bratislava, Slovakiet) (ved solicitor M. Powell, barrister G. Forwood og advokaterne M. Staroň og P. Hodál)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens skrivelse af 21. december 2012 i sag COMP/39 396 - Calciumcarbid annulleres for så vidt som den:
anvender en rente på 4,5% på de perioder, hvor Retten havde i) udsat gennemførelsen af artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 i sag COMP/39 396 − Calciumcarbid og magnesium baserede reagenser til stål- og gasindustrien hvad angår sagsøgeren, og ii) udsat sagsøgerens forpligtelse til at stille en bankgaranti for at undgå, at den bøde, der er pålagt i medfør af denne beslutnings artikel 2, straks bliver inddrevet
fastsætter restbeløbet pr. 25. januar, som omfatter bøden og morarenter, til 20 293 586,60 EUR
fremsætter påkrav om, at sagsøgeren senest den 25. januar 2013 enten skal foretage en foreløbig betaling på 20 293 586,60 EUR eller stille en passende finansiel garanti for dette beløb.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
Første anbringende, hvorefter Kommissionen savnede ethvert retligt grundlag for at pålægge renter for den periode, som var omfattet af kendelsen om foreløbige forholdsregler, eftersom kendelsen om foreløbige forholdsregler af 20. oktober 2009 udsatte gennemførelsen af artikel 2 i beslutning K (2009) 5791 for så vidt angik sagsøgeren. Bøden var således ikke "forfalden" som omhandlet i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 79, litra c). I henhold til princippet om, at accessoriske krav følger hovedkravet ("accessorium sequitur principale"), kan der kun påløbe renter vedrørende bøden fra det tidspunkt, hvor bøden forfalder.
Andet anbringende, hvormed det hvad angår den periode, som er omfattet af kendelsen om foreløbige forholdsregler, gøres gældende, at anvendelsen af en morarentesats på 4,5% tilsidesatte sagsøgerens berettigede forventninger, eftersom kendelsen om foreløbige forholdsregler af 2. marts 2011 udsatte sagsøgerens forpligtelse til at stille en bankgaranti for at undgå, at den bøde, der er pålagt i medfør af artikel 2 i beslutning K(2009) 5791, straks bliver inddrevet. Dermed blev sagsøgeren bragt i den samme situation, som virksomheden ville have været i, hvis den havde stillet bankgarantien. Sagsøgeren kan derfor påberåbe sig berettigede forventninger skabt ved Kommissionens skrivelse af 24. juli 2009 om meddelelse af beslutning K(2009) 5791, om at der skulle betales renter af bøden til den sats, som var fastsat i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 86, stk. 5.
Tredje anbringende, hvorefter anvendelsen af en morarentesats på 4,5% på de perioder, som var omfattet af kendelserne om foreløbige forholdsregler, fratager disse kendelser om foreløbige forholdsregler deres praktiske virkning, eftersom rationalet bag de to rentesatser i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 86, stk. 2, litra b), og artikel 86, stk. 5, er at opfordre virksomheder til at stille en bankgaranti og dermed at straffe dem, som nægter at betale bøden, når den forfalder, eller at stille en passende bankgaranti. Sagsøgeren skal ikke ved pålæggelsen af en meget høj rentesats straffes for ikke at stille en bankgaranti under omstændigheder hvor Retten i) har udsat gennemførelsen af bøden og ii) har fastslået, at det var objektivt umuligt for sagsøgeren at stille en bankgaranti.
Fjerde anbringende, hvorefter anvendelsen af morarentesatsen på 4,5% på perioder, som var omfattet af kendelserne om foreløbige forholdsregler, tilsidesætter proportionalitetsprincippet. Det ville være uforholdsmæssigt at straffe sagsøgeren ved anvendelse af den rentesats, som er fastsat i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 86, stk. 2, litra b), under omstændigheder hvor i) bøden ikke kan tvangsfuldbyrdes og ii) Unionens retsinstanser har fastslået, at virksomheden ikke kan betale bøden eller stille en passende bankgaranti.
____________1 - Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT 2002 L 357, s. 1) med senere ændringer.