Language of document :

Sag anlagt den 23. april 2007 - Suez mod KHIM (Delivering the essentials of life)

(Sag T-128/07)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Suez SA (Paris, Frankrig) (ved avocat P. Combeau)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "Delivering the essentials of life" for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 9, 11, 16, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41 og 42 (ansøgning nr. 4 102 497)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registreringen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 1, idet det varemærke, der er søgt registreret, i modsætning til hvad appelkammeret ved Harmoniseringskontoret fastslog i den anfægtede afgørelse, ikke har en rent lovprisende bibetydning, og idet varemærket ikke beskriver et kendetegn eller en egenskab ved de varer eller tjenesteydelser, det har til formål at betegne.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1)