Language of document :

Sag anlagt den 26. september 2006 - Buckingham m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-116/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Anne Buckingham (Bruxelles, Belgien) m.fl. (ved avocat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse af 23. november 2005, offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 85-2005, for så vidt som sagsøgerne, som er tjenestemænd i lønklasse A*12, ikke heri tildeles prioritetspoints som anerkendelse for det arbejde, de har udført i institutionens tjeneste i bedømmelsesåret 2004.

Om fornødent: Annullation af Kommissionens udtrykkelige afgørelser om afslag på de klager, sagsøgerne indgav i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet støttes på en tilsidesættelse af artikel 9 og 13 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45, og, subsidiært, på, at nævnte gennemførelsesbestemmelser er ulovlige, idet de indebærer forskelsbehandling og tilsidesætter vedtægtens artikel 5, stk. 5.

____________