Language of document :

Appel iværksat den 16. april 2024 af Igor Shuvalov til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 7. februar 2024 i sag T-289/22, Shuvalov mod Rådet

(Sag C-271/24 P)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Igor Shuvalov (ved abogados J.L. Iriarte Ángel, F. Rodríguez González, L. Rodríguez Jiménez og L.M. García López)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen afsagt af Retten (Første Afdeling) den 7. februar 2024 i sag T-289/22 ophæves.

Der afsiges endelig dom i sagen, således at sagsøgeren, nu appellanten, gives medhold i sin påstand i første instans om annullation:

for det første, af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/265 af 23. februar 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed 1 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/260 af 23. februar 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed 2 ,

for det andet, af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP 1 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 2 , og

for det tredje, af Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 af 13. marts 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP 1 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 af 13. marts 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 2 ,

for så vidt som disse retsakter berører appellanten.

Følgelig annulleres afgørelse 2014/145/FUSP og forordning (EU) 269/2014, for så vidt som disse retsakter henviser til eller kan berøre appellanten.

Rådet tilpligtes at betale alle sagsomkostninger i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat seks anbringender:

Første anbringende: retlig fejl for så vidt som det ukorrekt fastslås i dommen, at Rådet ikke begik nogen bedømmelsesfejl, hvilket Retten nåede frem til ved åbenlyst at forvanske de faktiske omstændigheder.

Andet anbringende: retlig fejl for så vidt som det ukorrekt fastslås i dommen, at Rådet overholdt sin begrundelsespligt.

Tredje anbringende: retlig fejl for så vidt som det fastslås i den appellerede dom, at de anfægtede bestemmelser ikke tilsidesætter den grundlæggende ret til ytringsfrihed.

Fjerde anbringende: retlig fejl for så vidt som det ukorrekt fastslås i dommen, at appellantens ejendomsret ikke blev tilsidesat i lyset af proportionalitetsprincippet.

Femte anbringende: retlig fejl for så vidt som det ukorrekt fastslås i dommen, at ligebehandlingsprincippet ikke blev tilsidesat.

Sjette anbringende: retlig fejl for så vidt som det ukorrekt fastslås i dommen, at appellantens ret til effektive retsmidler blev respekteret, og at der ikke forelå magtfordrejning.

____________

1 EUT 2022, L 42 I, s. 98.

1 EUT 2022, L 42 I, s. 3.

1 Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14.9.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 149).

1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14.9.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 1).

1 Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 af 13.3.2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 134).

1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 af 13.3.2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 1).