Language of document :

Sag anlagt den 9. februar 2012 - Nabipour m.fl. mod Rådet

(Sag T-58/12)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ghasem Nabipour (Teheran, Iran), Mansour Eslami (Madliena, Malta), Mohamad Talai (Hamburg, Tyskland), Mohammad Moghaddami Fard (Teheran), Alireza Ghezelayagh (Singapore, Singapore), Gholam Hossein Golparvar (Teheran), Hassan Jalil Zadeh (Teheran), Mohammad Hadi Pajand (London, Det Forenede Kongerige), Ahmad Sarkandi (De Forenede Arabiske Emirater), Seyed Alaeddin Sadat Rasool (Teheran) og Ahmad Tafazoly (Shanghai, Folkerepublikken Kina) (ved S. Kentridge, QC, barrister M. Lester og solicitor M. Taher)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 71), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 11) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

Det fastslås, at der ikke gælder noget indrejseforbud for nogen af sagsøgerne.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender, idet det gøres gældende, at Rådet ved at inkludere deres navne i de lister, der er opført som bilag til den anfægtede afgørelse og den anfægtede forordning, har:

undladt at give fyldestgørende og tilstrækkelige begrundelser,

undladt at opfylde kriterierne for opførelse på listerne, og/eller har begået et åbenbart fejlskøn ved at bestemme, at disse kriterier var opfyldt i forbindelse med sagsøgernes adfærd,

tilsidesat sagsøgernes grundlæggende rettigheder uden begrundelse eller forholdsmæssighed, herunder deres ret til beskyttelse af deres ejendom, virksomhed og omdømme, samt af privatliv og familieliv, og

undladt at sikre sagsøgernes ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsprøvelse.

____________