Language of document :





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 20. september 2011 – Land Wien mod Kommissionen

(Sag T-267/10)

»Atomkraft – stævning – annullationssøgsmål – Kommissionens afgørelse om at henlægge en klage vedrørende et projekt om udbygning af reaktorerne i et atomkraftværk – passivitetssøgsmål – Kommissionens undladelse af at fremsende alle de ønskede dokumenter om projektet – formkrav – artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement – afvisning«

1.                     Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – manglende klarhed – afvisning [Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1, og art. 53, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 17-20, 24 og 25)

2.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – kommissionsafgørelse, hvori der blot meddeles oplysninger om EU-retstilstanden på området for nuklear sikkerhed – afvisning (art. 263 TEUF) (jf. præmis 28-30)

3.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – Kommissionens afslag på at iværksætte en traktatbrudsprocedure – ikke omfattet (art. 258 TEUF og 263 TEUF) (jf. præmis 33 og 34)

4.                     Passivitetssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – undladelser, der kan være genstand for søgsmål – Kommissionens afslag på at anmode en medlemsstat om tilladelse til at fremsende visse dokumenter til sagsøgeren – ingen pligt til at handle – tilstrækkelig klageadgang – annullationssøgsmål – afvisning af passivitetssøgsmål (art. 263 TEUF og 265 TEUF; Europa-Parlementets og Rådets forordning nr. 1049/2011, art. 7 og 8) (jf. præmis 41-45)

Angående

I det væsentlige dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 25. marts 2010 om henlæggelse af sagsøgerens klage vedrørende projektet om udbygning af reaktor 3 og 4 i Mochovce-atomkraftværket (Den Slovakiske Republik), dels en påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet i henhold til artikel 265 TEUF, i det omfang ikke alle de ønskede dokumenter vedrørende dette projekt under tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43) er blevet fremsendt til sagsøgeren.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Land Wien betaler sagens omkostninger.