Language of document : ECLI:EU:F:2016:77

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE (Tredje Afdeling)

12. april 2016

Sag F-135/15

Laurent Beiner

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – erhvervserfaring – udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til prøven – åbenbart urigtigt skøn«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Laurent Beiner i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om ikke at give ham adgang til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/130/14 (AST 3) med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assistenter i lønklasse AST 3 i bygningssektoren.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. Laurent Beiner bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – afgørelse truffet efter fornyet behandling af tidligere afgørelse – afgørelse vedtaget af en udvælgelseskomité efter fornyet behandling af sagsakterne vedrørende en ansøger, som ikke har fået adgang til at deltage i prøven

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2, og art. 91, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – udvælgelseskomitéens vurdering af ansøgernes erhvervserfaring – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 2 og 5)

1.      Når en ansøger, hvis ansøgning om adgang til en udvælgelsesprøve er blevet afvist, anmoder om en fornyet vurdering af denne afgørelse på grundlag af en konkret bindende administrativ bestemmelse, er det den afgørelse, udvælgelseskomitéen har truffet efter en fornyet behandling, der er den bebyrdende akt som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller i givet fald vedtægtens artikel 91, stk. 1.

Det er åbenbart, at et søgsmål skal afvises fra realitetsbehandling, når det er rettet mod den oprindelige afgørelse.

(jf. præmis 21 og 33)

Henvisning til:

Personaleretten: dom af 24.9.2009, Brown mod Kommissionen, F-37/05, EU:F:2009:121, præmis 28, og af 4.2.2010, Wiame mod Kommissionen, F-15/08, EU:F:2010:7, præmis 20

2.      Det tilkommer udvælgelseskomitéen i de konkrete tilfælde at vurdere, om den af den enkelte ansøger angivne erhvervserfaring svarer til det niveau, som kræves i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen har herved inden for rammerne af vedtægtens bestemmelser vedrørende udvælgelsesprocedurerne et vidt skøn for så vidt angår såvel karakteren og varigheden af ansøgernes tidligere erhvervserfaring som dennes større eller mindre relevans for de krav, der stilles i forbindelse med den stilling, der skal besættes. Personaleretten skal således i forbindelse med sin legalitetskontrol begrænse sig til at efterprøve, at dette skøn ikke er udøvet på grundlag af en åbenbar vildfarelse. I forbindelse med denne kontrol skal Unionens retsinstanser tage hensyn til, at det tilkommer ansøgeren i en udvælgelsesprøve at fremlægge alle de oplysninger og dokumenter for udvælgelseskomitéen, som han finder nyttige med henblik på undersøgelsen af hans ansøgning, for at gøre det muligt for udvælgelseskomitéen at efterprøve, om han opfylder betingelserne i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og dette a fortiori, hvis han udtrykkeligt og formelt er blevet opfordret hertil. Det er således tilladt udvælgelseskomitéen, når den tager stilling til, hvilke ansøgere der skal have adgang til prøven, at begrænse sin undersøgelse alene til ansøgningerne og de bilag, som er vedlagt hertil.

Desuden gælder, henset til det vide skøn, som tilkommer udvælgelseskomitéen, at en godtgørelse af, at denne har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, der kan begrunde, at den trufne afgørelse annulleres, forudsætter, at de beviser, som det påhviler sagsøgeren at fremlægge, er tilstrækkeligt stærke til at bevirke, at de vurderinger, den pågældende udvælgelseskomité har lagt til grund, bliver usandsynlige.

(jf. præmis 35-38)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 12.7.1989, Belardinelli m.fl. mod Domstolen, 225/87, EU:C:1989:309, præmis 13 og 14

Retten i Første Instans: dom af 12.12.1996, AIUFFASS og AKT mod Kommissionen, T-380/94, EU:T:1996:195, præmis 59, af 13.3.2002, Martínez Alarcón mod Kommissionen, T-357/00, T-361/00, T-363/00 og T-364/00, EU:T:2002:66, præmis 76, af 25.3.2004, Petrich mod Kommissionen, T-145/02, EU:T:2004:91, præmis 37, og af 12.2.2008, BUPA m.fl. mod Kommissionen, T-289/03, EU:T:2008:29, præmis 221

Personaleretten: dom af 25.11.2008, Iordanova mod Kommissionen, F-53/07, EU:F:2008:148, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis, og af 24.4.2013, Demeneix mod Kommissionen, F-96/12, EU:F:2013:52, præmis 42-45 og den deri nævnte retspraksis