Language of document :

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 3. april 2009 - UCAPT mod Kommissionen

(Sag T-96/09 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om udsættelse af gennemførelsen - manglende overholdelse af formkrav - begæring ikke taget til følge)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Union de Coopératives agricoles des producteurs de tabac de France (UCAPT) (Paris, Frankrig) (ved avocats B. Peignot og D. Garreau)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Moore og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________