Rettens dom (Tredje Afdeling) af 28. maj 2013 – Al Matri mod Rådet
(Sag T-200/11)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger, der er truffet over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af pengemidler – manglende retsgrundlag«
1. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – afgørelse vedtaget i en sammenhæng, som er velkendt for den berørte, og som giver ham mulighed for at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der træffes i forhold til ham – kortfattet begrundelse tilladt – grænser – begrundelsen kan ikke bestå i en generel og stereotyp formulering [art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Rådets afgørelse 2011/79] (jf. præmis 29-35)
2. Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – indefrysning af midler for hvidvaskning af penge pålagt ved en gennemførelsesafgørelse – overlapning af begreberne misbrug af offentlige midler og hvidvaskning af penge – foreligger ikke – formodning for, at der foreligger den nødvendige forbindelse mellem hvidvaskning af penge, der er begået af familiemedlemmer til landets ledere, og misbrug af offentlige midler – foreligger ikke – manglende hjemmel for gennemførelsesafgørelsen – annullation (Rådets afgørelse 2011/72, art. 1, stk. 1, og 2011/79) (jf. præmis 41-50, 61-64, 66 og 69)
3. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen (Rådets afgørelse 2011/79) (jf. præmis 72)
4. Retslig procedure – afgørelse, som under en sag erstatter den anfægtede afgørelse – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 80)
5. Annullationssøgsmål – retlig interesse – begreb – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel – interessen skal bestå indtil retsafgørelsen – bortfald af den anfægtede retsakt under sagens forløb – bortfald af sagsøgerens søgsmålsinteresse – ufornødent at træffe afgørelse (art. 263 TEUF; Rådets afgørelse 2011/79) (jf. præmis 83)
6. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – annullation på to forskellige tidspunkter af to retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – risiko for alvorlig skade for retssikkerheden – opretholdelse af virkningerne af den første af disse retsakter, indtil annullationen af den anden får virkning (art. 264 TEUF; statutten for Domstolen, art. 60; Rådets forordning nr. 101/2011; Rådets afgørelse 2011/79) (jf. præmis 86-89)
Angående
| Påstand om annullation af for det første Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 31, s. 40), for det andet Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 31, s. 1) og for det tredje Rådets afgørelse 2012/50/FUSP af 27. januar 2012 om ændring af afgørelse 2011/72 (EUT L 27, s. 11), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren. |
Konklusion
1) | | Såvel Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien som Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien annulleres, for så vidt som de vedrører Fahed Mohamed Sakher Al Matri. |
2) | | Virkningerne over for Fahed Mohamed Sakher Al Matri af gennemførelsesafgørelse 2011/79 opretholdes, indtil annullationen af forordning nr. 101/2011, for så vidt som forordningen vedrører Fahed Mohamed Sakher Al Matri, får virkning. |
3) | | Det er ufornødent at træffe afgørelse om den øvrige del af søgsmålet. |
4) | | Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler derudover Fahed Mohamed Sakher Al Matris omkostninger. |
5) | | Europa-Kommissionen og Den Tunesiske Republik bærer deres egne omkostninger. |