RETTENS DOM (Appelafdelingen)
18. juni 2013
Sag T-645/11 P
Michael Heath
mod
Den Europæiske Centralbank (ECB)
»Appel – personalesag – ECB’s personale – pensioner – årlig forhøjelse – forhøjelsestaksten for 2010 – tilbagevirkende gyldighed – retten til kollektive forhandlinger«
Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 29. september 2011, Heath mod ECB (sag F-121/10), med påstand om ophævelse af denne dom.
Udfald: Appellen forkastes. Michael Heath bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har afholdt i appelsagen.
Sammendrag
1. Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – princip om forbud mod tilbagevirkende gyldighed – undtagelser – betingelser
2. Appel – anbringender – krav om påvisning af en konkret fejl i Personalerettens begrundelse
[Art. 257 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11; Rettens procesreglement, art. 138, stk. 1, første afsnit, litra c)]
3. Appel – anbringender – utilstrækkelig eller selvmodsigende begrundelse – formaliteten – rækkevidden af begrundelsespligten – omfanget af Rettens prøvelse af domme afsagt af Personaleretten
(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1; Personalerettens procesreglement, art. 79)
4. Tjenestemænd – principper – retssikkerhed – rækkevidde – pligt til at anvende kriterier for administrationens skønsbeføjelse – foreligger ikke
5. Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder – afvisning – Rettens kontrol af bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og beviser – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt
(Art. 257 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1)
6. Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Personaleretten påberåbte – ingen angivelse af den påberåbte retlige fejl – afvisning – anfægtelse af den af Retten foretagne fortolkning eller anvendelse af EU-retten – antagelse til realitetsbehandling
(Art. 257 TEUF; statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 138, stk. 1)
7. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – repræsentation – personaleudvalg – obligatorisk høring – rækkevidde – årlig forhøjelse af pensionerne – ikke omfattet
(Ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, art. 48 og 49, og bilag III, art. 17, stk. 7)
8. Tjenestemænd – ansatte ved Den Europæiske Centralbank – pensioner – årlig forhøjelse – pligt til kollektive forhandlinger inden vedtagelsen af den årlige afgørelse om forhøjelse af pensionerne – foreligger ikke
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 28; ansættelsesvilkårene for ansatte ved Den Europæiske Centralbank, bilag III, art. 17, stk. 7)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 37 og 38)
Henvisning til:
Domstolen: 25. januar 1979, sag 98/78, Racke, Sml. s. 69, præmis 20; 24. september 2002, forenede sager C-74/00 P og C-75/00 P, Falck og Acciaierie di Bolzano mod Kommissionen, Sml. I, s. 7869, præmis 119
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 73 og 113)
Henvisning til:
Retten: 19. marts 2010, sag T-338/07 P, Bianchi mod ETF, præmis 59
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 80, 81, 97, 118, 122 og 141)
Henvisning til:
Domstolen: 9. september 2008, forenede sager C-120/06 P og C-121/06 P, FIAMM m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. I, s. 6513, præmis 91; 2. april 2009, sag C-62/07 P, France Télécom mod Kommissionen, Sml. I, s. 2369, præmis 41
Retten: 13. december 2011, sag T-311/09 P, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 33; 19. marts 2012, sag T-398/11 P, Barthel m.fl. mod Domstolen, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 87)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 99-101)
Henvisning til:
Domstolen: 28. maj 1998, sag C-8/95 P, New Holland Ford mod Kommissionen, Sml. I, s. 3175, præmis 72; 6. april 2006, sag C-551/03 P, General Motors mod Kommissionen, Sml. I, s. 3173, præmis 54; 21. september 2006, sag C-167/04 P, JCB Service mod Kommissionen, Sml. I, s. 8935, præmis 108
Personaleretten: 12. juli 2007, sag T-252/06 P, Beau mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. -13 og II-B-1, s. 63, præmis 45-47
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 132 og 148)
Henvisning til:
Retten: 19. september 2008, sag T-253/06 P, Chassagne mod Kommissionen, Sml. Pers. I-B-1, s. 43, og II-B-1, s. 295, præmis 54 og 55; 8. september 2009 sag T-404/06 P, ETF mod Landgren, Sml. II, s. 2841, præmis 140 og 141
7. Det fremgår af artikel 48 og 49 i ansættelsesvilkårene for de ansatte i Den Europæiske Centralbank, at personaleudvalget skal høres i forbindelse med alle spørgsmål vedrørende løn. Heraf følger, at personaleudvalget skal høres inden vedtagelsen af en afgørelse om den almindelige tilpasning af vederlagene. Derimod skal personaleudvalget i medfør af disse bestemmelser alene høres hvad angår spørgsmål i forhold til »pensionsordningen«. Personaleudvalget skal ganske vist høres inden fastlæggelsen og ændringen af reglerne vedrørende pensionsordningen, men dog ikke inden enhver afgørelse om gennemførelse af disse regler, herunder afgørelsen om forhøjelse af pensionerne truffet i medfør af artikel 17, stk. 7, i bilag III til ansættelsesvilkårene.
(jf. præmis 134)
8. Retten til kollektive forhandlinger som indeholdt i artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 11 i den europæiske menneskerettighedskonvention tilsigter at muliggøre en forhandling mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fastlægge arbejdsvilkårene. I det tilfælde, hvor arbejdstagernes rettigheder og forpligtelser imidlertid allerede er tilstrækkeligt fastlagt af de bestemmelser, der finder anvendelse, og hvis gyldighed der ikke er rejst tvivl om, er en sådan forhandling under alle omstændigheder ikke påkrævet i medfør af denne grundlæggende rettighed.
Hvad angår den årlige forhøjelse af pensionerne for de tidligere ansatte i Den Europæiske Centralbank er den metodologi, der bestemmer forhøjelsen af pensionerne, fastlagt i artikel 17, stk. 7, i bilag III til ansættelsesvilkårene for de ansatte i Den Europæiske Centralbank. Denne bestemmelse fastsætter, at Styrelsesrådet i det tilfælde, hvor den almindelige tilpasning af vederlagene i et år er højere end inflationen, anvender den almindelige tilpasning af vederlagene ved indeksreguleringen af pensionerne, hvis dette på baggrund af udtalelsen fra aktuaren for pensionsplanen vurderer, at pensionskassens økonomiske situation tillader dette. Hvis pensionskassens økonomiske situation ikke tillader dette, bliver pensionerne forhøjet i forhold til inflationen.
Selv om kriteriet i forhold til pensionskassens økonomiske situation ikke umiddelbart er konkretiseret i bilag III til de nævnte ansættelsesvilkår, er den pågældende pensionsordning en kapitalbaseret ordning, i hvilken de pensioner, der bliver udbetalt, i princippet finansieres ved grundbidrag og fleksible bidrag. Således tilsigter kravet om, at pensionskassens økonomiske stilling skal muliggøre anvendelsen af den almindelige tilpasning af vederlagene, at sikre, at forhøjelsen af pensionerne ikke på lang sigt bringer finansieringen af pensionsordningen i fare. Det er således i lyset af dette mål, at Styrelsesrådet skal vurdere pensionskassens økonomiske stilling og træffe afgørelse vedrørende forhøjelse af pensionerne.
I denne forbindelse kan den garantimekanisme, der er indeholdt i bilag III til ansættelsesvilkårene, ikke tages i betragtning i forhold til at vurdere pensionskassens økonomiske stilling. Den nævnte garantimekanisme tilsigter nemlig at beskytte de tildelte beløb imod negative investeringsafkast, men ikke imod en forhøjelse af pensionerne, der ikke ville være tilladt ifølge pensionskassens økonomiske stilling. Den omtalte garantimekanisme tildeler således ikke Styrelsesrådet noget råderum i forbindelse med vurderingen af pensionskassens økonomiske stilling.
Overholdelsen af den metodologi, der er fastlagt i artikel 17, stk. 7, i bilag III til ansættelsesvilkårene, er i øvrigt underlagt Unionens retsinstansers kontrol. I det tilfælde, hvor Styrelsesrådet ikke anvendte den almindelige tilpasningssats for lønningerne på pensionerne på trods af, at pensionskassens økonomiske situation tillod dette, ville rådets afgørelse kunne anfægtes ved Unionens retsinstanser.
De tidligere ansatte i Den Europæiske Centralbanks rettigheder og forpligtelser er imidlertid allerede tilstrækkeligt fastlagt ved den metodologi, der bestemmer forhøjelsen af pensionerne, som er fastlagt i artikel 17, stk. 7, i bilag III til de førnævnte ansættelsesvilkår.
Denne konklusion ændres ikke af den omstændighed, at vurderingen af pensionskassens økonomiske stilling kræver en kompleks økonomisk vurdering, og at en sådan vurdering i princippet kun kan være genstand for en begrænset domstolsprøvelse.
I denne henseende indebærer en begrænset domstolsprøvelse på den ene side ikke, at Unionens retsinstanser afholder sig fra at foretage enhver kontrol. I sådanne tilfælde skal Unionens retsinstanser nemlig ikke blot tage stilling til den materielle nøjagtighed af de beviser, der henvises til, til oplysningernes troværdighed og til deres sammenhæng, men ligeledes kontrollere, om disse oplysninger udgør alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de heraf dragne konklusioner.
I medfør af artikel 17, stk. 7, i bilag III til ansættelsesvilkårene skal Styrelsesrådet på den anden side handle på baggrund af aktuarens udtalelse, dvs. på baggrund af en ekspertudtalelse. Denne ekspertudtalelse har til formål at lette Styrelsesrådets vurdering af pensionskassens økonomiske stilling. Den bidrager ligeledes til at lette domstolsprøvelsen af Styrelsesrådets afgørelse. I det tilfælde, hvor Styrelsesrådet følger aktuarens udtalelse, tager dette højde for en udtalelse fra en ekspert, der er tredjemand i forhold til Styrelsesrådet og Centralbankens personale. I det tilfælde, hvor Styrelsesrådet derimod beslutter ikke at følge denne udtalelse, påhviler det dette at fremlægge begrundelserne for, at dets vurdering afviger fra denne.
(jf. præmis 155-163)
Henvisning til:
Retten: 17. september 2007, sag T-201/04, Microsoft mod Kommissionen, Sml. II, s. 3601, præmis 87-89