Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský soud v Brně (Den Tjekkiske Republik) den 20. juni 2022 – CV mod Ministerstvo vnitra České republiky, Odbor azylové a migrační politiky

(Sag C-406/22)

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Krajský soud v Brně

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CV

Sagsøgt: Ministerstvo vnitra České republiky, Odbor azylové a migrační politiky

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal kriteriet »udpegelse af sikre oprindelseslande som omhandlet i artikel 37, stk. 1« til direktiv 2013/32/EU i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013, hvorefter det pågældende land skal sikre beskyttelse mod forfølgelse eller mishandling ved at overholde de rettigheder og frihedsrettigheder, der er fastsat i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder 1 , herunder navnlig de rettigheder, der ikke kan fraviges i henhold til artikel 15, stk. 2 i den nævnte konvention, fortolkes således, at hvis et land under offentlige faretilstande som omhandlet i konventionens artikel 15 fraviger sine forpligtelser i henhold til konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, opfylder det således ikke længere betingelsen for dets betegnelse som et sikkert oprindelsesland?

2.    Skal artikel 36 og artikel 37 fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at en medlemsstat udpeger et land som et delvist sikkert oprindelsesland med visse territoriale undtagelser, hvor formodningen om, at den pågældende del af landet er sikker for ansøgeren, ikke finder anvendelse, og hvis en medlemsstat udpeger et land med sådanne territoriale undtagelser som sikkert, kan det pågældende land som helhed ikke betragtes som et sikkert oprindelsesland i henhold til dette direktivs formål?

3.    Såfremt et af de to ovenstående præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, sammenholdt med artikel 47, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, da fortolkes således, at retten, der træffer afgørelse om en appel af en afgørelse om en åbenbart grundløs ansøgning i henhold til direktivets artikel 32, stk. 2, truffet i en procedure i henhold direktivets til artikel 31, stk. 8, litra b), ex officio – selv uden ansøgerens indsigelse – skal tage i betragtning, at udpegelsen af et land som sikkert er i modstrid med EU-retten af de anførte grunde?

____________

1     EUT 2013, L 180, s. 60.