Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 18. juni 2003 af MyTravel Group plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-212/03)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. juni 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af MyTravel Group plc, Manchester, Det Forenede Kongerige, ved D. Pannick, QC, barrister A. Lewis, samt solicitors M. Nicholson og S. Cardell.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(I henhold til artikel 288, stk. 2, EF tilpligtes Kommissionen at betale sagsøgeren erstatning, principalt et beløb på [fortroligt], subsidiært et beløb fastsat efter Domstolens skøn.

(Det bestemmes, at der skal betales renter af den tilkendte erstatning fra datoen for afsigelsen af den dom, der fastslår erstatningsansvaret i denne sag, på 8% p.a. eller efter en anden sats fastsat efter Domstolens skøn.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, der tidligere drev virksomhed under navnet Airtours plc, kræver erstatning fra Kommissionen for tab påført selskabet ved Kommissionens beslutning i sag nr. IV/M.1524 ( Airtours/First Choice 1, om, at fusionen mellem sagsøgeren og First Choice er uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionens adfærd under dens undersøgelse af Airtours påtænkte erhvervelse af First Choice er i strid med retsregler, som skal give individer rettigheder. Sagsøgeren har nærmere bestemt gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2 i Rådets forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser 2 og de almindelige principper om god forvaltningsskik og omhu.

Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ved at begå disse tilsidesættelser åbenbart og groft har overskredet grænserne for sit skøn, og at disse tilsidesættelser var tilstrækkeligt væsentlige til at give grundlag for erstatning i henhold til EF-traktatens artikel 288.

Sagsøgeren har i denne forbindelse henvist til dommen i sag T-342/99, Airtours mod Kommissionen 3, hvorved Kommissionens beslutning i sag nr. IV(M.1524 ( Airtours/First Choice blev annulleret. Sagsøgeren har anført, at Retten i Første Instans tog tilstrækkeligt hensyn til det skøn, som Kommissionen har, men alligevel fandt, at beslutningen var behæftet med en række åbenbare fejlskøn med hensyn til spørgsmålet, om der var etableret en dominerende stilling. Et så åbenbart fejlskøn, som er fastslået under et annullationssøgsmål, må efter sagsøgerens opfattelse sidestilles med en åbenbar tilsidesættelse af skønnets grænser og udgøre en tilstrækkelig grov overtrædelse.

Sagsøgeren har ligeledes anført, at den omstændighed, at Kommissionen har et skøn, ikke fritager den fra forpligtelsen til at overholde principperne for god forvaltningsskik.

Som følge af disse overtrædelser hævder sagsøgeren at have lidt tab. Dette tab består for det første i de af First Choice opnåede fortjenester som anført i selskabets reviderede regnskaber, som ville have tilflydt sagsøgeren, hvis erhvervelsen ikke var blevet forbudt af Kommissionen. For det andet har sagsøgeren henvist til det tab af synergiomkostningsbesparelser, som ville have været opnået som følge af fusionen, og for det tredje til omkostningerne ved det forgæves bud på First Choice, som gik tabt som følge af Kommissionen beslutning.

____________

1 - 2000/276/EF: Kommissionens beslutning af 22. september 1999 om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag IV/M.1524 ( Airtours/First Choice) (meddelt under nummer K(1999) 3022) (EØS-relevant tekst) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EFT L 93 af 13.4.2000, s. 19).

2 - Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21.12.1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (berigtigelsestekst i EFT L 257 af 21.9.1990, s. 13).

3 - Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6.6.2002, sag T-342/99, Airtours mod Kommissionen, Sml. II, s. 2585.