Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 10. juni 2003 af Mário Paulo Tenreiro mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-216/03)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 10. juni 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Mário Paulo Tenreiro, Kraainem (Belgien), ved avocat Georges Vandersanden.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren i forfremmelsesåret 2002, som følger af det forhold, at sagsøgeren ikke er opført på den listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse A4, der blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 69-2002 af 14. august 2002, annulleres.

(sagsøgeren tildeles den forfremmelse, han burde have haft i forfremmelsesåret 2002, med tilbagevirkende kraft og med fuld økonomisk og karrieremæssig reetablering.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at der angiveligt er sket tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 45, stk. 1, samt af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Sagsøgeren har anført, at sagsøgte ikke har foretaget en sammenlignende undersøgelse af sagsøgerens fortjenester i forhold til samtlige forfremmelsesværdige tjenestemænd fra alle Generaldirektorater, men har begrænset sig til den "kvota", som var tillagt sagsøgerens Generaldirektorat, at sagsøgte har begunstiget "overskydende" tjenestemænd fra det foregående forfremmelsesår og at sagsøgte ikke har taget hensyn til, at sagsøgeren i det pågældende tidsrum blev forflyttet fra et Generaldirektorat til et andet.

____________