Sag T-230/10

Kongeriget Spanien

mod

Europa-Kommissionen

»EUGFL – Garantisektionen – udgifter, som er udelukket fra finansiering – frugt og grøntsager – forpligtelse til dokumentation for udgifter – betingelser for anerkendelse af producentorganisationer«

Sammendrag af dom

1.      Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – producentorganisationer – finansiering over EUGFL – betingelse – bevis for indgåelsen af en forpligtelse til at afholde udgifterne

[Rådets forordning nr. 2200/96, art. 15, stk. 5, første afsnit; Kommissionens forordning nr. 1433/2003, art. 18, stk. 2, litra c)]

2.      Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – producentorganisationer – finansiering over EUGFL – de nationale myndigheders anerkendelse af disse organisationer – betingelse – demokratisk funktion

[Rådets forordning nr. 2200/96, art. 11, stk. 1, litra d); Kommissionens forordning nr. 1432/2003, art. 4, art. 13, stk. 2, litra b), og art. 14, stk. 2]

1.      Det fremgår af artikel 15, stk. 5, første afsnit, i forordning nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, sammenholdt med artikel 18, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1433/2003 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2200/96 for så vidt angår driftsfonde, driftsprogrammer og finansiel støtte, at et EU-tilskud kun kan ydes til en producentorganisation i forbindelse med et driftsprogram på betingelse af, at der føres bevis for afholdelsen af de udgifter, der er opstået i forbindelse med driftsprogrammet.

Denne regel udelukker ikke, at der tages hensyn til omkostninger ved miljøvenlig håndtering af emballage, når omkostningerne afholdes direkte af forhandlerne og indirekte af producentorganisationerne. Der kræves således kun et bevis for, at de pågældende omkostninger direkte eller indirekte afholdes af producentorganisationerne.

(jf. præmis 19, 20 og 22)

2.      EU-bestemmelserne vedrørende producentorganisationerne har til formål at sikre deres demokratiske funktion gennem to principper. For det første skal de tilsluttede producenter af producentorganisationer udøve kontrol med deres organisation og dens beslutninger. For det andet skal en producentorganisation omfatte mindst fem medlemmer, der er producenter, og ingen af medlemmerne må i princippet råde over mere end 20% stemmeret.

For at sikre producentorganisationernes demokratiske funktion skal der tages hensyn til identiteten af de fysiske eller juridiske personer, der kontrollerer medlemmerne af producentorganisationerne. I mangel af en sådan prøvelse vil en enkelt fysisk eller juridisk person, som ejer en væsentlig majoritet af – hvis ikke hele – selskabskapitalen i flere medlemmer af en producentorganisation, således at personen udøver kontrolbeføjelser over sidstnævnte, bl.a. over deres beslutningsproces, i så fald kunne skjule sig bag medlemmerne. Under sådanne omstændigheder risikerer det andet ovennævnte princip at blive omgået, for så vidt som det synlige antal medlemmer af producentorganisationen ikke er repræsentativt for det antal medlemmer af producentorganisationen, der reelt er uafhængige.

Ifølge bestemmelserne i artikel 14, stk. 2, andet punktum, i forordning nr. 1432/2003 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2200/96 for så vidt angår driftsfonde, driftsprogrammer og finansiel støtte skal medlemsstatens forøgelse af et enkelt medlems maksimale stemmeret på 20% imidlertid være afpasset efter det nævnte medlems bidrag til værdien af den af producentorganisationen afsatte produktion. Medlemsstaten er følgelig forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at undgå, at et enkelt medlem kontrollerer mere end 20% af stemmeretten i producentorganisationen.

(jf. præmis 47-51, 53, 57 og 59)