Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 16. februar 2005 af The International Institute for the Urban Environment mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-74/05)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af The International Institute for the Urban Environment, Delft (Holland), ved lawyer Ph.W.M. ter Burg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af Kommissionens beslutning INFSO-R2/RB/SOC/Isc D(2004) 541407 vedrørende Kommissionens finansielle revision af IIUE-NL 02-BA14-032

Det fastslås, at det beløb, som sagsøgerne har stillet krav om, er berettiget og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter

Det tillades IIEU at kræve betaling for de timer, instituttet brugte på de indgåede kontrakter, og Kommissionen tilpligtes at udarbejde en begrundet beslutning i overensstemmelse med de almindelige regler for god forvaltningsskik, som finder anvendelse

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

The International Institute for the Urban Environment er et enkeltmandsfirma, ejet af sagsøgeren. Det indgik i 1999 kontrakt nr. IPS-1999-00016 med Kommissionen, hvorefter instituttet ville modtage finansiel støtte i forbindelse med det teknologiske udviklingsprogram "Fremme af innovation og tilskyndelse til små og mellemstore virksomheders deltagelse". Kommissionen foretog en revision af de refusioner, kontrahenterne havde stillet krav om, og sagsøgeren har gjort indsigelse mod resultaterne af den revision, der vedrører personaleomkostninger.

Sagsøgeren har først anført, at den metode, instituttet har anvendt til beregning af personaleomkostningerne, var i overensstemmelse med kontraktvilkårene, og at Kommissionen særligt var blevet gjort opmærksom på anvendelsen af denne metode. Kommissionen afviste aldrig metoden, der ifølge sagsøgeren også havde været anvendt i forbindelse med andre programmer, som var indgivet af sagsøgeren, og til hvilke programmer Kommissionen havde ydet finansiel støtte. Sagsøgeren har således gjort gældende, at han havde en berettiget forventning om, at Kommissionen havde godkendt denne metode.

Til sidst har sagsøgeren gjort gældende, at beslutningen ikke indeholder en tilstrækkelig begrundelse, og at den går ud over det tilstræbte formål, idet det beløb, sagsøgeren har stillet krav om, efter hans opfattelse er rimeligt og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter.

____________