Sag T-121/08

PC-Ware Information Technologies BV

mod

Europa-Kommissionen

»Offentlige indkøbskontrakter – EF-udbudsprocedure – indkøb af softwareprodukter og ‑licenser – afvisning af bud fra en bydende – unormalt lavt bud – begrundelsespligt«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – retlig interesse – søgsmål til prøvelse af en gennemført beslutning

(Art. 230 EF)

2.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

3.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – unormalt lavt bud

(Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 139, stk. 1)

4.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde

(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149, stk. 2)

5.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt

(Art. 288, stk. 2, EF)

1.      For at en sagsøger under en sag bevarer en interesse i annullationen af den anfægtede retsakt, skal nævnte annullation i sig selv kunne skabe retsvirkninger, der navnlig kan bestå i at udligne de mulige skadelige konsekvenser, der følger af denne retsakt, eller at undgå, at den påberåbte retsstridighed gentages i fremtiden.

Selv i tilfælde, hvor en offentlig kontrakt allerede er blevet udført, findes hvad angår en rammeaftale, der kan tjene som model for den fremtidige indgåelse af lignende kontrakter, en interesse i at undgå, at den af den bydende påberåbte retsstridighed gentages i fremtiden.

(jf. præmis 39 og 40)

2.      Fællesskabets retsinstanser har i forbindelse med et annullationssøgsmål kompetence til at udtale sig om klager, der indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle mangler, tilsidesættelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse samt af magtfordrejning. Fællesskabets retsinstanser kan ikke behandle en påstået overtrædelse af en national lovgivning som et retsspørgsmål, der forudsætter en uindskrænket juridisk kontrol. En sådan kontrol kan kun foretages af de nationale myndigheder.

Fællesskabets institutioner er dog i henhold til principperne om god forvaltningsskik og om loyalt samarbejde mellem Den Europæiske Unions institutioner og medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at de betingelser, der er fastsat i et udbud, ikke tilskynder de potentielle bydende til at tilsidesætte den nationale lovgivning, der vil kunne finde anvendelse på den pågældende opgave, da dette spørgsmål henhører under bedømmelsen af de faktiske omstændigheder.

(jf. præmis 62 og 63)

3.      Det fremgår af artikel 139, stk. 1, i forordning nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen, at den ordregivende myndighed, inden den afviser et bud, som den finder unormalt lavt, skal give den bydende mulighed for at forklare, og endog begrunde, buddets indhold. Forpligtelsen til at efterprøve troværdigheden af et bud opstår derfor først, når der er tvivl om dets pålidelighed; det er således hovedformålet med denne artikel at give bydende mulighed for ikke at blive udelukket fra proceduren uden at have haft lejlighed til at forklare indholdet af deres bud, når dette forekommer unormalt lavt.

(jf. præmis 72)

4.      Begrundelsespligtens omfang afhænger af karakteren af og baggrunden for den pågældende retsakt. Begrundelsen skal klart og utvetydigt angive institutionens betragtninger dels således, at de berørte personer kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder og kontrollere, om beslutningen er begrundet, dels således, at Fællesskabets retsinstanser kan udøve deres prøvelsesret.

For så vidt angår offentlige kontrakter skal den ordregivende myndighed i henhold til artikel 100, stk. 2, i forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og artikel 149, stk. 2, i forordning nr. 2342/2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen oplyse de bydende om årsagen til, at deres bud er blevet afvist, og den skal desuden oplyse de bydende, der har fremsat et forskriftsmæssigt bud, om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt opgive navnet på ordremodtageren senest 15 kalenderdage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning herom. Denne fremgangsmåde, der, sådan som beskrevet i finansforordningens artikel 100, stk. 2, på en klar og utvetydig måde angiver de betragtninger, som er lagt til grund af ophavsmanden til retsakten, er i overensstemmelse med formålet med begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF.

(jf. præmis 92-94)

5.      Fællesskabets erstatningsansvar uden for kontraktforhold for dets organers ulovlige adfærd efter artikel 288, stk. 2, EF forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, nemlig at den adfærd, der lægges institutionerne til last, er retsstridig, at der foreligger et virkeligt tab, og at der er årsagssammenhæng mellem den påståede adfærd og det påberåbte tab. For så vidt som disse tre betingelser om ansvar er kumulative, er det tilstrækkeligt, at en af dem ikke er opfyldt, for at sagsøgte må frifindes i et erstatningssøgsmål, uden at det er nødvendigt at gennemgå de øvrige betingelser.

(jf. præmis 105 og 106)