Language of document :

Sag anlagt den 25. juli 2008 - Cadila Healthcare mod KHIM - Laboratorios Inibsa (ZYDUS)

(Sag T-287/08)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Cadila Healthcare Ltd (Ahmedabad, Indien) (ved lawyers S. Bailey, A. Juaristi og F. Potin)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Laboratorios Inibsa, SA (Llissa de Vall, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 5. maj 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 1322/2007-2 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive de omkostninger, der er pådraget i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Cadila Healthcare Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket "ZYDUS" for varer i klasse 3, 5 og 10 - ansøgning nr. 3 277 662

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Laboratorios Inibsa, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: den spanske varemærkeansøgning nr. 2 360 938 om varemærket "CIBUS" for varer i klasse 5; den spanske varemærkeansøgning nr. 2 360 939 om varemærket "CIBUS" for varer i klasse 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i forhold til alle de omtvistede varer.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Appelkammeret fandt fejlagtigt, at Indsigelsesafdelingen havde begrundet sin afgørelse, og at artikel 73 i Rådets forordning nr. 40/94 derfor ikke var tilsidesat. Appelkammeret fandt fejlagtigt, at der var risiko for forveksling mellem det ældre varemærke og det ansøgte varemærke, hvilket var en tilsidesættelse af almindelige varemærkeretlige principper og navnlig af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94.

____________