Language of document :

Sag anlagt den 30. december 2013 – Meta Group mod Kommissionen

(Sag T-696/13)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Meta Group Srl (Rom, Italien) (ved advokaterne A. Bartolini, V. Colcelli og A. Formica)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at den nedsættelse, som Europa-Kommissionen har foretaget af de tilskud, som META s.r.l. har krav på, er ulovlig.

Følgelig tilpligtes Kommissionen at betale det resterende beløb på 129 153,11 EUR med tillæg af morarenter til sagsøgeren.

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det deraf lidte tab.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod de afgørelser, hvorved Kommissionen har nedsat det oprindeligt fastsatte tilskud til projekterne »BCreative«, »Take-It-Up« og »Ecolink+«, hvis aftaler om støtte blev indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen inden for rammerne af »rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) (2007-2013)«.

Flere afgørelser vedrørende disse projekter er også blevet anfægtet i sagerne T-471/12, T-34/13 og T-35/13, Meta Group mod Kommissionen.

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som er fremført, ligner i det væsentlige dem, der er påberåbt i forbindelse med ovennævnte sager.