Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 24. marts 2003 af Jose Maria Sison mod Rådet for Den Europæiske Union.

    (Sag T-110/03)

    Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. marts 2003 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Jose Maria Sison, Utrecht, Nederlandene, ved advokaterne J. Fermon, A. Comte, H. Schultz og D. Gurses.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(I medfør af EF-traktatens artikel 230 annulleres Rådets beslutning af 21. januar 2003 (41/c/01/02): Rådets svar vedtaget den 21. januar 2003, på den bekræftende begæring fra Jan Fermon, der var sendt pr. fax den 11. december 2002 i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, og meddelt sagsøgerens advokat den 23. januar 2003.

(Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i nærværende sag, der også er sagsøger i sag T-47/03, Sison mod Rådet og Kommissionen ¹, søger at få annulleret sagsøgtes beslutning om dels ikke at give ham aktindsigt i alle de dokumenter, der dannede grundlag for Rådets beslutning 2002/848/EF ², hvorved sagsøgeren selv og New People's Army (NPA) er blevet nævnt på listen vedrørende artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 ³, dels ikke at give ham adgang til oplysninger om, hvilke medlemsstater der havde tilvejebragt de dokumenter, der var nævnt i den anfægtede beslutning. Sagsøgeren anmodede også om at blive oplyst om de bestemmelser og kriterier, Rådet anvender i forhold til følsomme dokumenter, hvilket skal offentliggøres i henhold til artikel 9, stk. 6 i forordning nr. 1049/2001 ⁴.

Rådets standpunkt støttede sig på artikel 4, stk. 1, litra a), første og tredje punkt i forordning nr. 1049/2001. Ifølge sagsøgte kunne blotlæggelsen af information om bekæmpelsen af terrorisme, som medlemsstaternes myndigheder ligger inde med, give de personer, enheder eller grupper, der er genstanden for denne information, mulighed for at ødelægge disse bestræbelser og undergrave beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed. Med henvisning til de medlemsstater, der havde tilvejebragt de følsomme dokumenter, anførte Rådet, at "den myndighed fra hvilken dokumenterne hidrører" modsatte sig blotlæggelsen af den ønskede information. I forhold til bestemmelserne om følsomme dokumenter henviste Rådet til Rådets afgørelse 2001/264/EF om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter.

Til støtte for søgsmålet har sagsøger gjort følgende gældende:

--Begrundelsespligten og princippet om god forvaltningsskik er blevet tilsidesat.

--Principperne nedfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og særligt retten til ufortøvet at modtage udførlig underretning på et sprog, som sagsøgeren forstår og forstår i detaljer, om arten og årsagen til anklagen, samt proportionalitetsprincippet, er blev tilsidesat.

Med hensyn til det sidste anbringende, har sagsøgeren anført, at retten til at blive underrettet om årsagen til anklagen mod ham ikke kan opvejes af beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser. Under hensyntagen til den skade sagsøgeren har lidt, er interesseafvejningen til hans fordel.

____________

¹ - Endnu ikke offentliggjort i EUT.

² - Rådets afgørelse af 28.10.2002 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2002/460/EF (EFT L 295 af 30.10.2002, s. 12).

³ - Rådets forordning af 27.12.2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70).

⁴ - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).