Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 15. juli 2004

i de forenede sager T-180/02 og T-113/03, Georgias Gouvras mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd - placering - midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse - ændring med tilbagevirkende gyldighed af tjenestestedet og de dertil knyttede økonomiske rettigheder - tilbagesøgning af det urigtigt erlagte - bosættelsespenge og dagpenge - overførsel af en del af vederlaget uden for tjenestestedet)

(Processprog: fransk)

I de forenede sager T-180/02 og T-113/03, Georgios Gouvras, Bereldange (Luxembourg), ved avocats J.-N. Louis, É. Marchal og A. Coolen, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Curral og L. Lozano Palacios, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om

i sag T-180/02, annullation af Kommissionens afgørelse om med tilbagevirkende gyldighed fra 1. november 2000 om under hans midlertidige tjeneste i anden stilling at placere sagsøgerens tjenestested i Athen, at ophæve hans udlandstillæg og hans ret til godtgørelse af årlige rejseudgifter og at anvende den for Grækenland gældende korrektionskoefficient på hans løn, samt af afgørelsen om at tilbagesøge det urigtigt erlagte, og

i sag T-113/02, annullation af Kommissionens afgørelse om at nægte sagsøgeren bosættelsespenge og dagpenge for den periode, hvor han gjorde midlertidig tjeneste i anden stilling i Athen i tjenestens interesse, og bosættelsespenge, da han igen blev placeret i Luxembourg, samt afgørelsen om, at den del af hans løn, der kunne overføres til tjenestestedet i Luxembourg under hans midlertidige tjeneste, var begrænset til 35%,.

har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Azizi, og dommerne M. Jaeger og F. Dehousse; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 15. juli 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionens beslutning af 30. april 2002 annulleres, i det omfang sagsøgeren i henhold til denne nægtes bosættelsespenge under sin midlertidige tjeneste i Athen.

I øvrigt frifindes Kommissionen i sagerne T-180/02 og T-113/02.

Kommissionen betaler sine egne omkostninger og en tredjedel af sagsøgerens omkostninger i begge sager.

Sagsøgeren betaler en tredjedel af sine egne omkostninger i begge sager.

____________

1 - EFT C 191 af 10.8.2002.