Language of document :

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 14. december 2006 - Kubanski mod Kommissionen

(Sag F-88/05) 1

(Midlertidigt ansat - vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a) - artikel 82, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte - tilbagetrækning af afgørelsen om at ansætte sagsøgeren som midlertidigt ansat i lønkategori B*4 - karakteren af de eksamensbeviser, der kræves for at blive ansat i lønkategori B* - ny kontrakt som midlertidigt ansat)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Gabrielle Kubanski (Leggiuno, Italien) (ved avocats M. Condinanzi og D. Bono)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og M. Velardo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afgørelse om tilbagekaldelse af afgørelsen om at ansætte sagsøgeren som midlertidig ansat i lønkategori B*4.

Konklusion

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 16. december 2004 om opsigelse af den kontrakt som midlertidig ansat, som Gabrielle Kubanski indgik den 4. oktober 2004, annulleres.

I øvrigt frifindes Kommissionen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 281 af 12.11.2005 s. 20 (sagen oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-353/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).