Language of document :

Rettens dom af 27. september 2012 - Ballast Nedam Infra mod Kommissionen

(Sag T-362/06) 

(Konkurrence - karteller - det nederlandske marked for asfalt - beslutning, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF - bøder - bevis for overtrædelse - overtrædelsens grovhed - tilregnelse af ulovlige adfærd - ret til forsvar - fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling - fuld prøvelsesret)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Ballast Nedam Infra BV (Nieuwegein, Nederlandene) (først ved advokaterne A. Bosman og J. van de Hel, derefter ved advokaterne A. Bosman og E. Oude Elferink)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, A. Nijenhuis og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne F. Wijckmans, F. Tuytschaever og L. Gyselen, derefter af advokaterne F. Wijckmans og F. Tuytschaever)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 4090 endelig af 13. september 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.456 - Asfalt (Nederlandene)), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært dels en påstand om delvis annullation af den pågældende beslutning og nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren, og dels en påstand om delvis annullation af den pågældende beslutning for så vidt som den fastsætter varigheden af overtrædelsen vedrørende sagsøgeren og om en tilsvarende nedsættelse af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt.

Konklusion

1)    Artikel 1, litra a), i Kommissionens beslutning K(2006) 4090 endelig af 13. september 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] (sag COMP/F/38.456 - Asfalt (Nederlandene)) annulleres for så vidt som den vedrører Ballast Nedam Infra BV's deltagelse i overtrædelsen mellem den 21. juni 1996 og den 30. september 2000.

2)    Størrelsen af den bøde, som pålægges solidarisk til Ballast Nedam Infra i artikel 2, litra a), i den i punkt 2 ovenfor nævnte beslutning, nedsættes til 3,45 mio. EUR.

3)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 20 af 27.1.2007.