Language of document :

Sag anlagt den 5. december 2006 - Heijmans Infrastructuur mod Kommissionen

(Sag T-359/06)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Heijmans Infrastructuur BV (ved advocaten M.F.A.M. Smeets og A.M. van den Oord)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Den til sagsøgeren rettede beslutning annulleres helt eller delvis.

Den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren, annulleres eller nedsættes.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter Kommissionens beslutning af 13. september 2006 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/38.456 - Asfalt - NL), hvorved sagsøgte blev pålagt en bøde for overtrædelse af artikel 81 EF.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren de samme anbringender og argumenter gældende som sagsøgeren i sag T-358/06, Wegenbouwmaatschappij J. Heijmans BV mod Kommissionen.

____________