Sag T-570/10

Environmental Manufacturing LLP

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – handlen centeret ansøgning om EF-figurmærke, der gengiver et ulvehoved – nationale og internationale ældre figurmærker WOLF Jardin og Outils WOLF – relative registreringshindringer – skade på det ældre varemærkes særpræg eller renommé – artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – behandling af indsigelsen – bevis for brug af det ældre varemærke – delvis brug – indvirkning

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 42, stk. 2 og 3)

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser – betingelser – utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé – den skade, det ældre varemærkes særpræg eller renommé påføres – relevant kundekreds

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser – betingelser – forbindelse mellem varemærkerne – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser – beskyttelse, der ligeledes ydes i tilfælde af brug af et tegn for varer eller tjenesteydelser, der er af samme eller lignende art – skade på det ældre varemærkes særpræg

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

1.      Selv om formålet med begrebet delvis brug er, at varemærker, der ikke er blevet brugt for en givet varekategori, ikke bliver uanvendelige, må det dog ikke have til følge, at indehaveren af det ældre varemærke mister enhver beskyttelse for varer, der – uden at være fuldstændig identiske med dem, for hvilke en reel brug har kunnet bevises af indehaveren – i det væsentlige ikke adskiller sig fra disse og hører til samme gruppe, hvor enhver opdeling ville være vilkårlig. Det bemærkes i denne forbindelse, at det i praksis er umuligt for varemærkeindehaveren at godtgøre brugen af alle tænkelige varianter af de varer, der er omfattet af registreringen. Derfor kan begrebet »en del af de varer eller tjenesteydelser« ikke udvides til at omfatte hele det markedsførte sortiment af lignende varer eller tjenesteydelser, men kun til at omfatte de varer eller tjenesteydelser, der adskiller sig nok til at udgøre sammenhængende kategorier eller underkategorier.

(jf. præmis 21)

2.      Den offentlighed, der skal tages hensyn til inden for rammerne af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, varierer alt efter typen af den skade, der påberåbes af indehaveren af det ældre varemærke. For det første skal såvel et varemærkes særpræg som dets renommé bedømmes i forhold til den opfattelse, som den relevante kundekreds, der består af en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger af de varer eller tjenesteydelser, som dette varemærke er registreret for, har af mærket. Om der er indtrådt krænkelser, der består i skade på det ældre varemærkes særpræg eller renommé, skal derfor bedømmes i forhold til en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger af de varer eller tjenesteydelser, som dette varemærke er registreret for. For det andet skal spørgsmålet, om den krænkelse, der består i utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé – i det omfang hvor det, der er forbudt, er den fordel, som indehaveren af det yngre varemærke får af det ældre varemærke – er indtrådt, bedømmes i forhold til en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger af de varer eller tjenesteydelser, som det yngre varemærke er registreret for.

(jf. præmis 32)

3.      Den beskyttelse, der følger af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, er ikke betinget af, at der foreligger en sådan grad af lighed mellem de omhandlede varemærker, at der i offentlighedens bevidsthed foreligger risiko for forveksling mellem disse varemærker. Det er tilstrækkeligt, at graden af ligheden mellem varemærkerne har til følge, at den relevante kundekreds skaber en forbindelse mellem disse. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en sådan sammenhæng, skal afgøres efter en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde, såsom graden af lighed mellem de omtvistede varemærker, arten af de varer eller tjenesteydelser, som de omtvistede varemærker hver er registreret for, herunder graden af disse varers eller tjenesteydelsers nærhed eller manglende lighed, samt den berørte kundekreds, intensiteten af det ældre varemærkes renommé, graden af det ældre varemærkes særpræg, iboende eller opnået ved brug og risikoen for forveksling i kundekredsens bevidsthed.

(jf. præmis 36, 37 og 41)

4.      Artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker kan lige så vel påberåbes til støtte for en indsigelse, der er rejst mod en EF-varemærkeansøgning vedrørende varer og tjenesteydelser, der ikke er af samme art som dem, der er omfattet af det ældre varemærke, eller af lignende art, som mod en EF-varemærkeansøgning vedrørende varer, der er af samme art som det ældre varemærkes varer eller af lignende art.

Den omstændighed, at konkurrenter bruger tegn, der har en vis lighed, for varer, der er af samme eller lignende art, mindsker den umiddelbare forbindelse, som den relevante kundekreds skaber mellem tegnene og de omhandlede varer, hvilket kan skade det ældre varemærkes evne til at identificere de varer, for hvilke det er registreret, som tilhørende indehaveren af det pågældende varemærke.

(jf. præmis 61 og 62)