Sag anlagt den 23. oktober 2020 – Rumænien mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-546/20)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Rumænien (ved E. Gane, L. Liţu og M. Chicu, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Forordning (EU) 2020/1054 annulleres delvist, navnlig

Artikel 1, nr. 6), litra c), der ændrer artikel 8, stk. 8, i forordning (EF) nr. 561/2006, og

Artikel 1, nr. 6), litra d), der ændrer artikel 8 i forordning (EF) nr. 561/2006, gennem indføjelsen af den nye stk. 8a.

Subsidiært, og kun såfremt Domstolen måtte fastslå, at disse bestemmelser er uløseligt forbundet med andre bestemmelser i forordning (EU) 2020/1054 eller vedrører den pågældende retsakts materielle indhold, annulleres denne EU-retsakt i sin helhed.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Rumænien har til støtte for sit søgsmål fremsat tre anbringender

1. Første anbringende om en tilsidesættelse af det proportionalitetsprincip, der er fastsat i artikel 5, stk. 4, TEU

Rumænien har gjort gældende, at foranstaltningen i henhold til artikel 1, nr. 6), litra c), om et forbud mod at afholde de regulære ugentlige hviletider og den regulære ugentlige hviletid på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation, i køretøjet, ikke er egnet til at nå de mål, der forfølges, særligt målet om at forbedre færdselssikkerheden og arbejdsvilkårene for førere. Endvidere fjerner den ikke de risici og hindringer, som Kommissionen har identificeret. Dertil kommer, at de data og oplysninger, der indikerede, at foranstaltningen er åbenbart uegnet, var medlovgiverne bekendt på tidspunktet for dens vedtagelse.

Rumænien har ligeledes gjort gældende, at foranstaltningen i henhold til artikel 1, nr. 6), litra d) – vedrørende føreres tilbagevenden inden for hver fire på hinanden følgende uger (og tilsvarende inden den regulære ugentlige hviletid på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation efter to reducerede ugentlige hviletider) hos arbejdsgiverens virksomhed i arbejdsgiverens etableringsmedlemsstat eller førerens bopælsland – er åbenbart uegnet, navnlig på baggrund af de nye administrative forpligtelser, der er blevet pålagt, af de betydelige udgifter, som er blevet afholdt af operatørerne, af begrænsningen af deres erhvervsvirksomhed samt af den omstændighed, at den ikke sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af førerne.

Endvidere synes evalueringen af virkningen ikke at have taget hensyn til alle aspekter, i hvilken sammenhæng medlovgiverne ikke kunne tage hensyn til alle situationens relevante elementer og omstændigheder.

2. Andet anbringende er støttet på en uberettiget restriktion af den etableringsret, der er fastsat i artikel 49 TEUF

Rumænien har gjort gældende, at den foranstaltning, der er indført ved artikel 1, nr. 6), litra d), for operatørerne i staterne i den geografiske udkant af EU indebærer nye administrative forpligtelser, betydelige udgifter og en begrænsning af erhvervsvirksomheden, hvilke aspekter vil indebære, at den flytter sin virksomhed og vil have en afskrækkende effekt med hensyn til oprettelse af transportvirksomheder i disse stater.Denne foranstaltning udgør således en restriktion for etableringsfriheden som omhandlet i artikel 49 TEUF. Denne restriktion er ikke begrundet.

3. Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om det forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er fastsat i artikel 18 TEUF

Rumænien har gjort gældende, at foranstaltningen i henhold til artikel 1, nr. 6), indebærer åbenbare ulemper for staterne i EU’s udkant, henset særligt til de særlige forhold ved netværket for parkering og logi.

Rumænien har endvidere gjort gældende, at en sikring af, at førerne vender tilbage som omhandlet i artikel 1, nr. 6), litra d), indebærer betydelige tab for de selskaber, der er oprettet i staterne i den geografiske udkant af EU – og under alle omstændigheder tab, der er betydeligt større end i medlemsstater, der er beliggende i EU’s transportmæssige centrum.

Endvidere blev foranstaltningerne i henhold til forordning (EU) 2020/1054, forordning (EU) 2020/1055 ¹ og direktiv (EU) 2020/1057 ² (om yderligere restriktioner for cabotagekørsel, køretøjets tilbagevenden til driftscentralen, i etableringsmedlemsstaten inden otte uger, førerens tilbagevenden inden fire uger, forbuddet mod at tage den regulære ugentlige hviletid i køretøjets kabine og udstationering af førere) skabt som søjler i en integreret lovpakke, i hvilken sammenhæng alene en analyse af deres kumulerede virkninger kan illustrere deres faktiske indvirkning på transportmarkedet.

____________

¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15.7.2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (EUT 2020, L 249, s. 17).

² Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15.7.2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT 2020, L 249, s. 49).