Language of document :

Appel iværksat den 30. april 2023 af Polskie sieci elektroenergetyczne S.A., RTE Réseau de transport d'électricité, Svenska kraftnät og TenneT TSO BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden udvidede Afdeling) den 15. februar 2023 i sag T-606/20, Austrian Power Grid m.fl. mod ACER

(Sag C-281/23 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Polskie sieci elektroenergetyczne S.A., RTE Réseau de transport d'électricité, Svenska kraftnät og TenneT TSO BV (ved avocat M. Levitt, Solicitors B. Byrne og D. Jubrail)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves helt eller delvist.

Afgørelse truffet af ACER’s klagenævn den 16. juli 2020 i sag A-001-2020 (konsolideret udgave) (herefter »klagenævnets afgørelse«) annulleres helt eller delvist.

ACER tilpligtes at betale appellanternes omkostninger i denne appel og i sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanterne fremsat to appelanbringender.

For det første begik Retten en retlig fejl ved at fastslå, at klagenævnet ikke havde tilsidesat sin forpligtelse til at foretage en fuldstændig kontrol af ACER’s tilgrundliggende afgørelse 02/2020 af 24. januar 2020 om rammen for gennemførelse af den europæiske platform for udveksling af balanceringsenergi fra frekvensgenoprettelsesreserver med automatisk aktivering. Ved vedtagelsen af afgørelsen anså klagenævnet sine retlige forpligtelser for ikke at give det bemyndigelse til at foretage en fuldstændig kontrol af komplicerede tekniske vurderinger. Denne opfattelse, som er i strid med Domstolens praksis, fremgik af den udtrykkelige affattelse af klagenævnets afgørelse. Retten kunne ikke foretage en fornyet fortolkning af klagenævnets afgørelse med henblik på i direkte modstrid med denne affattelse at konkludere, at klagenævnet havde foretaget en fuldstændig kontrol.

For det andet foretog Retten en urigtig anvendelse af artikel 21 og 37 i Kommissionens forordning (EU) 2017/2195 1 af 23. november 2017 om fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet ved sin vurdering af retsgrundlaget for de platforme, der »kræves«, i henhold til artikel 21. Appellanterne har gjort gældende, at Retten begik to konkrete retlige fejl. For det første fastslog Retten med urette i strid med opbygningen af Kommissionens forordning 2017/2195, at driftsplanlægning ved beregning af overførselskapacitet er en krævet platform, som henhører under artikel 21, eftersom artikel 37 kræver, at transmissionssystemoperatører (»TSO’er«) vedvarende gennemfører en procedure for ajourføring af overførselskapaciteten. For det andet undlod Retten at sondre mellem TSO’ernes retlige forpligtelser til at levere de platforme, der »kræves« i henhold til artikel 21, og deres rettigheder (i samme bestemmelse) til at tilbyde yderligere platforme.

____________

1     EUT 2017, L 312, s. 6.