Sag anlagt den 13. maj 2020 – Billions Europe m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-283/20)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Billions Europe Ltd (Stockton-on-Tees, Det Forenede Kongerige) og syv andre sagsøgere (ved advokaterne J. Montfort, T. Delille og P. Chopova-Leprêtre)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 ¹ (»den anfægtede forordning«) for så vidt som den vedrører titandioxid, dvs. femte betragtning til den anfægtede forordning, bilag I og bilag II til den anfægtede forordning, ændringerne til del 1 i bilag VI til forordning (EF) 1272/2008 ² i bilag III til den anfægtede forordning og indførelsen af titandioxid i del 3 i bilag VI til forordning nr. 1272/2008 indført ved bilag III til den anfægtede forordning.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført seks anbringender.

Første anbringende om, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med flere bindende bestemmelser i forordning (EF) nr. 1272/2008 om regulering af klassificeringen af stofferne i den menneskelige sundhedsfare »carcinogenicitet«, herunder bl.a. artikel 36 og punkt 3.6 i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008.

Udvalget for Risikovurdering begik flere alvorlige faktuelle fejl ved bedømmelsen af de foreliggende oplysninger og godtgjorde ikke på tilfredsstillende vis, at de foreliggende data er »pålidelige og acceptable« og antyder, at TiO2 har den iboende egenskab at være kræftfremkaldende. Hvis Udvalget for Risikovurdering ikke havde begået sådanne fejl, ville det nødvendigvis have fremkommet med en udtalelse, som ville have støttet »ingen klassificering« af TiO2. Derfor kunne TiO2 ikke lovligt klassificeres.

Andet anbringende om, at den anfægtede forordning tilsidesætter retssikkerhedsprincippet. De økonomiske operatører, herunder sagsøgerne, forhindres i at kende det nøjagtige indhold af deres forpligtelser og i at tage passende retslige skridt i denne henseende. Denne usikkerhed foreligger hvad angår omfanget af den harmoniserede klassificering, den planlagte brug af noterne og indvirkningen af den anfægtede forordning på den lovlige og regulerede status af de produkter, der er lavet af eller indeholder TiO2, og fareklassificeringen af sådanne produkters affald.

Tredje anbringende om, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med proportionalitetsprincippet, for så vidt som den er unødvendig (eftersom kræftfremkaldende virkninger kun blev observeret i dyrestudier udført under så ekstreme lungeoverbelastende betingelser, at de aldrig vil kunne opnås i virkelighedens værst tænkelige tilfælde) og at de ulemper, som forvoldes ved den harmoniserede klassificering af TiO2, ikke står i forhold til de formål, som forfølges hermed.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning udøvede sit skøn forkert og tilsidesatte sin omsorgspligt. Kommissionen støttede sig med henblik på at begrunde den anfægtede forordning blot på Udvalget for Risikovurderings udtalelse vedrørende TiO2, og foretog ikke en tilstrækkelig bedømmelse af bevisværdien af sådan en udtalelse fra Udvalget for Risikovurdering, hvorved den tilsidesatte sine forpligtelser i denne henseende.

–    Kommissionen valgte en vid fortolkning af de krav til klassificering, mærkning og emballering, som regulerer den menneskelige sundhedsfare »carcinogenicitet« og hvad som kan udgøre et stofs »iboende egenskab«. Den støttede sig udelukkende på Udvalget for Risikovurdering, uden at bedømme omfanget og indvirkningen af en sådan vid fortolkning og uden at sætte passende grænser, som ville tillade en egentlig implementering. Herved baserede Kommissionen den anfægtede forordning på materielt forkerte fakta og undlod at tage hensyn til alle situationens relevante fakta og omstændigheder.

Femte anbringende om, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning tilsidesatte artikel 37, stk. 4, i forordning nr. 1272/2008, dens pligt til god forvaltning, og sagsøgernes ret til at blive hørt. Sagsøgerne er navnlig blevet nægtet en passende mulighed for på hensigtsmæssig vis at fremkomme med kommentarer til selve udtalelsen fra Udvalget for Risikovurdering, som afveg betydeligt fra det oprindelige klassificeringsforslag både med hensyn til det anvendte videnskabelige rationale og med hensyn til den endelige konklusion om klassificeringen af TiO2. Hvis sagsøgerne derimod havde fået en tilstrækkelig og formel mulighed for at kommentere på Udvalget for Risikovurderings udtalelse under vedtagelsen af denne, ville sådanne kommentarer sandsynligvis have ført til et andet udfald af beslutningsprocessen.

Sjette anbringende om, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede forordning uden forudgående at have gennemført og dokumenteret en konsekvensvurdering har tilsidesat dens forpligtelser i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning ³ og princippet om god forvaltning.

____________

¹     Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 af 4.10.2019 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om berigtigelse af nævnte forordning (EUT 2020, L 44, s. 1).

²     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16.12.2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT 2008, L 353, s. 1).

³     Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13.4.2016 (EUT 2016, L 123, s. 1).