Language of document : ECLI:EU:T:2010:455





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 27. oktober 2010 – Michalakopoulou Ktimatiki Touristiki mod KHIM – Free (FREE)

(Sag T-365/09)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket FREE – det ældre nationale ordmærke FREE og det ældre nationale figurmærke free LA LIBERTÉ N’A PAS DE PRIX – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

1.                     Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – en fysisk persons død eller en juridisk persons ophør med at eksistere, når de er adressat for en afgørelse vedtaget af en fællesskabsinstitution – annullationssøgsmål kan videreføres og ret til at anlægge annullationssøgsmål kan udøves af universalsuccessor (art. 230, stk. 4, EF) (jf. præmis 20 og 21)

2.                     EF-varemærker – procedureregler – begrundelse for afgørelser – afgørelse, hvorved indsigelsen tages til følge, uden at samtlige påberåbte hensyn dog tages i betragtning (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75, første punktum) (jf. præmis 23-25)

3.                     EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 43 og 44)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1346/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Free SAS og Eidikes Ekdoseis AE.

Oplysninger vedrørende sagen

Ansøger om EF-varemærket:

Michalakopoulou Ktimatiki Touristiki AE

Det omhandlede EF-varemærke:

Ordmærket FREE for varer i klasse 16 – ansøgning nr. 3426442

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Free SAS

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Det franske ordmærke FREE for tjenesteydelser i klasse 38; fransk figurmærke free LA LIBERTE N’A PAS DE PRIX for tjenesteydelser i klasse 35 og 38

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse:

Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret, og EF-varemærkeansøgningen afslået i dens helhed


Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Michalakopoulou Ktimatiki Touristiki AE bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Harmoniseringskontoret og Free SAS under sagen for Retten.