KENDELSE AFSAGT AF PERSONALERETTENS PRÆSIDENT

16. november 2011

Sag F-67/11 R

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelsen – uopsættelighed – foreligger ikke – interesseafvejning«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og artikel 157 EA samt artikel 279 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luigi Marcuccio i det væsentlige har nedlagt påstand om udsættelse af gennemførelsen af afslaget på hans ansøgning af 28. februar 2011 om bl.a. vedtagelse af gennemførelsesforanstaltningerne i punkt 2 i konklusionen i Personalerettens dom af 9. juni 2010 i sag F-56/09, Marcuccio mod Kommissionen.

Udfald:      Sagsøgerens begæring om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for gennemførelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – økonomisk tab

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

1.      Artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement bestemmer, at begæringer vedrørende foreløbige forholdsregler bl.a. skal angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at de begærede forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede.

Betingelserne om uopsættelighed og om, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, når en af disse ikke er opfyldt. Unionens retsinstanser foretager ligeledes i givet fald en afvejning af de foreliggende interesser.

I forbindelse med denne samlede vurdering råder den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes disse forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen EU-retlig bestemmelse pålægger den at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbige forholdsregler.

Når det i en sag om foreløbige forholdsregler gøres gældende for Retten, at der er en risiko for, at den, der har fremsat begæringen, lider alvorlig og uoprettelig skade, skal Retten ved interesseafvejningen navnlig undersøge, om en eventuel annullation af den omtvistede beslutning vil gøre det muligt at ændre den situation, som ville foreligge ved dens øjeblikkelige gennemførelse, og omvendt om udsættelse af beslutningens gennemførelse kan hindre, at beslutningen senere får fuld virkning, såfremt sagsøgeren ikke får medhold i hovedsagen.

I det tilfælde, hvor den blotte udsættelse af den anfægtede afgørelse ikke vil ændre sagsøgerens situation, eftersom den ikke i sig selv kan give ham nogen ret til at destruere fotografierne af de anmodede dokumenter, vil en sådan udsættelse være virkningsløs og derfor uden interesse. Unionens retsinstanser har ganske vist ligeledes kompetence til at træffe andre foreløbige forholdsregler end udsættelse af gennemførelsen i henhold til artikel 279 TEUF, men en sådan foranstaltning vil ikke kunne sidestilles med en ændring af situationen, som vil gøre hovedsagen overflødig.

(jf. præmis 15-17, 26 og 27)

Henvisning til:

Domstolen: 13. januar 1978, sag 4/78 R, Salerno mod Kommissionen, præmis 2; 31. juli 1989, sag 206/89 R, S. mod Kommissionen, præmis 14 og 15

Retten: 30. april 2008, sag T-65/08 R, Spanien mod Kommissionen, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: 3. juli 2008, sag F-52/08 R, Plasa mod Kommissionen, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis; 15. februar 2011, sag F-104/10 R, de Pretis Cagnodo og Trampuz de Pretis Cagnodo mod Kommissionen, præmis 16

2.      Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er ikke at sikre erstatning for et tab, men at sikre virkningen af dommen vedrørende sagens realitet. For at sidstnævnte målsætning kan opfyldes, skal de begærede forholdsregler være uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Den part, der har fremsat begæring om anordning af foreløbige forholdsregler, skal endvidere dokumentere, at vedkommende ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført en sådan skade.

Hvad angår et økonomisk tab som følge af et afslag på betaling af den ansøgte erstatning og de ansøgte tvangsbøder skal den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, for at begrunde, at betingelsen om uopsættelighed er opfyldt, råde over konkrete og præcise oplysninger, der understøttes af detaljerede dokumenter, som fastsætter sagsøgerens økonomiske situation, og som gør det muligt at bedømme de konsekvenser, det sandsynligvis vil have, at de begærede forholdsregler ikke anordnes.

(jf. præmis 19 og 21)

Henvisning til:

Domstolen: 25. marts 1999, sag C-65/99 P(R), Willeme mod Kommissionen, præmis 62

Retten i Første Instans: 10. september 1999, sag T-173/99 R, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, præmis 25; 19. december 2002, sag T-320/02 R, Esch-Leonhardt m.fl. mod ECB, præmis 27

Den Europæiske Unions Ret: 27. april 2010, sag T-103/10 P(R), Parlamentet mod U, præmis 37