Sag T-202/13

Group’Hygiène

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – miljø – direktiv 94/62/EF – emballage og emballageaffald – direktiv 2013/2/EU – ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om – erhvervssammenslutning – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

Sammendrag – Rettens kendelse (Første Afdeling) af 7. juli 2014

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – direktiv 2013/2 om ændring af listen over eksempler på produkter, der udgør emballage som omhandlet i direktiv 94/62 – medlemsstaternes forpligtelse til at indføre et system til tilbagetagelse, indsamling og genanvendelse af affald fra varer, der udgør emballage – søgsmål anlagt af erhvervssammenslutning, der repræsenterer interesserne for fabrikanter af de nævnte produkter – ikke umiddelbart berørt – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF og art. 288, tredje afsnit, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62, art. 3, stk. 1, art. 7 og bilag I; Kommissionens direktiv 2013/2)

Hvad angår et annullationssøgsmål kan en erhvervssammenslutning, som repræsenterer sine medlemmers interesserer, kun anlægge et annullationssøgsmål, såfremt de personer, som den repræsenterer, eller nogle af disse har individuel søgsmålskompetence eller kan gøre gældende, at de har en særlig interesse.

Et direktiv har i henhold til artikel 288, stk. 3, TEUF, medlemsstaterne som adressater. I henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF kan privatpersoner, såsom medlemmerne af den sagsøgende organisation, derfor kun indbringe et annullationssøgsmål til prøvelse af et direktiv, hvis det enten udgør en regelfastsættende retsakt, som berører dem umiddelbart, og som ikke omfatter nogen gennemførelsesforanstaltninger, eller berører dem umiddelbart og individuelt.

I denne henseende kræver betingelsen om, at en fysisk eller juridisk person umiddelbart skal være berørt af den retsakt, der er genstand for søgsmålet, at denne retsakt skal have umiddelbar indvirkning på den pågældendes retsstilling og ikke overlader et skøn til retsaktens adressater, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk, udelukkende i medfør af de EU-retlige regler og uden anvendelse af andre mellemkommende regler.

Dermed afvises et søgsmål om annullation af direktiv 2013/2 om ændring af bilag I til direktiv 94/62 om emballage og emballageaffald, indgivet af en erhvervssammenslutning, der repræsenterer sine medlemmers interesser, når nævnte medlemmer ikke har søgsmålskompetence, og erhvervssammenslutningen ikke kan gøre gældende, at den har en særlig interesse.

Det nævnte direktiv er både i form og indhold en generel retsakt, der finder anvendelse på objektivt afgrænsede situationer og har retsvirkning såvel generelt som rent abstrakt for alle medlemsstaternes erhvervsdrivende, der opererer på området for emballage, der udgøres af produkter, som af dette direktiv er tilføjet bilag I til direktiv 94/62, herunder dem, der udgøres af ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om. Et direktiv kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for en privatperson og kan således ikke som sådan påberåbes over for denne. Følgelig kan et direktiv, der pålægger medlemsstaterne at anse visse produkter som emballage i den betydning, hvori begrebet er anvendt i artikel 3, nr. 1), i direktiv 94/62, ikke i sig selv, før og uafhængigt af, om der er vedtaget statslige gennemførelsesforanstaltninger, berøre disse erhvervsdrivendes retsstilling umiddelbart som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF. Forpligtelsen, der følger af artikel 7 i direktiv 94/62, til at indføre et system til tilbagetagelse, indsamling og genanvendelse af det affald, der hidrører fra de produkter, som direktiv 2013/2 har angivet udgør emballage, berører ikke sagsøgerens medlemmer umiddelbart. Forpligtelsen kræver nemlig en retsakt fra den pågældende medlemsstat, hvorved denne præciserer, hvorledes den tilsigter at gennemføre den pågældende forpligtelse for så vidt angår bl.a. ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om.

Endvidere råder medlemsstaterne over et skøn for så vidt angår de foranstaltninger, der skal vedtages, for at nå de i direktiv 94/62 fastsatte mål angående disse produkter. De eventuelle påvirkninger af sagsøgerens medlemmers retsstilling skyldes ikke kravet om at nå dette resultat, men det valg af foranstaltning, som medlemsstaten har besluttet at vedtage med henblik på, at dette resultat nås.

Dermed er det de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2013/2 og ikke direktivet, der kan skabe retsvirkninger for sagsøgerens medlemmers situation. Følgelig kan direktiv 2013/2 ikke anses for umiddelbart at berøre disse medlemmers rettigheder eller udøvelsen af sådanne rettigheder.

(jf. præmis 19, 23, 27, 29, 33, 37-39, 43 og 51)