RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

27. november 2013

Sag T-204/13 P

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – afvisning af sagen i første instans – stævning indgivet pr. telefax inden for søgsmålsfristen og underskrevet ved et stempel, som gengiver advokatens underskrift – originaleksemplaret indgivet efter fristens udløb – sagen anlagt for sent – appel åbenbart ugrundet«

Angående:      Appel iværksat til prøvelse af EU-Personalerettens kendelse af 28. januar 2013, Marcuccio mod Kommissionen (sag F-95/12), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald:      Appellen forkastes. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.

Sammendrag

Retslig procedure – stævning – formkrav – en advokats håndskrevne underskrift – væsentligt formforskrift, som skal anvendes strengt – stævning indgivet pr. telefax – advokatens underskrift påført ved et stempel – den håndskrevne underskrift forskellig fra underskriften på originaleksemplaret af stævningen, som blev fremsendt pr. post – ingen hensyntagen til datoen for modtagelsen af telefaxen med henblik på vurderingen af, om søgsmålsfristen er overholdt

(Statutten for Domstolen, art. 21)

Hvad angår forholdet mellem underskriften fra den advokat, som repræsenterer en sagsøger, og som er anført på en stævning fremsendt pr. telefax, og den underskrift, som er påført originaleksemplaret indgivet senest ti dage senere, gælder, at når den underskrift, der er anført nederst på stævningen indgivet pr. telefax, ikke er identisk med underskriften på originaleksemplaret af stævningen fremsendt efterfølgende, kan der ikke tages hensyn til stævningen fremsendt pr. telefax med henblik på overholdelsen af søgsmålsfristen. I øvrigt er anbringelsen på en stævning af et stempel, som gengiver den af sagsøgeren befuldmægtigede advokats underskrift, en indirekte og mekanisk måde at skrive under på, som ikke i sig selv gør det muligt at fastslå, at det nødvendigvis er advokaten selv, som har underskrevet det pågældende processkrift. Kravet om, at en stævning skal underskrives i hånden, som ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger har til formål at sikre stævningens autenticitet og at udelukke risikoen for, at underskriften i virkeligheden ikke hidrører fra den advokat, der har beføjelse til at skrive under, må nemlig anses for at udgøre en væsentlig formforskrift, der må anvendes strengt, med den virkning, at manglende overholdelse medfører, at sagen må afvises.

Det følger heraf, at når underskriften på et dokument fremsendt pr. telefax, såvel i tilfælde af en underskrift påført ved et stempel som i tilfælde af en håndskrevet underskrift, ikke svaret til underskriften på det originaleksemplar af stævningen, som indgives efterfølgende, medfører denne forskel de samme retsvirkninger, nemlig at det er umuligt at tage hensyn til det dokument, der er modtaget pr. telefax, ved vurderingen af, om søgsmålsfristen er overholdt.

(jf. præmis 13-15 og 17)

Henvisning til:

Retten: 23. maj 2007, sag T-223/06 P, Parlamentet mod Eistrup, Sml. II, s. 1581, præmis 50-52; 29. november 2011, sag T-345/11, ENISA mod CEPD, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 15-17; 3. oktober 2012, sag T-360/10, Tecnimed mod KHIM – Ecobrands (ZAPPER-CLICK), præmis 15-17 og den deri nævnte retspraksis