Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 23. oktober 2012 - Strack mod Kommissionen

(Sag F-44/05 RENV)

(Personalesag - tjenestemænd - hjemvisning til Personaleretten efter ophævelse - ophævelse af immunitet for de ansatte ved en institution for så vidt angår mundtlige og skriftlige ytringer i forbindelse med en retssag - udnævnelse til en stilling som kontorchef - afslag på ansøgning - annullationssøgsmål - ansøgers søgsmålsinteresse tilsidesat - retskraft - procedurefejl - interesseafvejning - erstatningssøgsmål - lidt ikke-økonomisk skade som følge af en fejl)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved advokaterne N. A. Lödler og H. Tettenborn)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Krämer og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Hjemvisning efter ophævelse - personalesag - dels annullation af Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som chef for enheden "Udbud og kontrakter" og om at ansætte en anden ansøger i stillingen, dels en påstand om erstatning (tidligere sag T-225/05)

Konklusion

Påstanden om ophævelse af den immunitet, som gælder for de ansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i sag F-44/05, Strack mod Kommissionen, afvises.

Påstanden om erstatning for den uforholdsmæssigt lange administrative procedure med henblik på besættelse af stillingen og for den uforholdsmæssigt lange administrative procedure forkastes.

Afgørelsen om udnævnelse af A og den af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber trufne afgørelse af 19. november 2004 om afslag på Guido Stracks ansøgning til stillingen som kontorchef for "Udbud og Kontrakter" i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer annulleres.

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger i sag F-44/05, Strack mod Kommissionen, sag T-256/08 P, Kommissionen mod Strack, og sag F-44/05 RENV, Strack mod Kommissionen, og betaler Guido Stracks omkostninger i disse samme sager.

____________