PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)
13. december 2007
Sag F-65/05
Paulo Sequeira Wandschneider
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – vurdering – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2003 – annullationssøgsmål – begrundelse – åbenbart urigtigt skøn«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorved Paulo Sequeira Wandschneider har nedlagt påstand om bl.a. annullation af hans karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003 og om, at Kommissionen tilpligtes at betale ham et beløb på 2 500 EUR med forbehold af forhøjelse heraf i erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, han angiveligt har lidt som følge af hans karriereudviklingsrapport for 2003.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelse – udfærdigelse – forsinkelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
2. Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – medbedømmerens indgriben i bedømmelsesproceduren
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
3. Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – sammensætningen af det paritetiske evalueringsudvalg
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
4. Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmeren i appelleddets rolle
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
5. Tjenestemænd – bedømmelse – overholdelse af retten til kontradiktion
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
6. Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – forringelse af bedømmelse i forhold til den tidligere bedømmelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
1. En karriereudviklingsrapport kan ikke – medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder – annulleres med henvisning til den blotte omstændighed, at den er blevet udfærdiget med forsinkelse. Selv om en forsinkelse i udfærdigelsen af en karriereudviklingsrapport i visse tilfælde kan give den pågældende tjenestemand ret til erstatning, kan en sådan forsinkelse ikke påvirke gyldigheden af bedømmelsesrapporten og derfor ikke danne grundlag for en annullation heraf.
Tilsidesættelse af en forpligtelse vedrørende bedømmelsesproceduren udgør kun en væsentlig mangel, der kan anfægte gyldigheden af en bedømmelsesrapport, såfremt den endelige bedømmelsesrapport uden denne mangel kunne have fået et andet indhold.
(jf. præmis 37 og 39)
Henvisning til:
Retten, 9. marts 1999, sag T-212/97, Hubert mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 185, præmis 53; 7. maj 2003, sag T-278/01, Den Hamer mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 139, og II, s. 665, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis.
2. Det følger af artikel 2, stk. 3, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, hvorefter medbedømmeren medunderskriver karriereudviklingsrapporten som oprindeligt udfærdiget af bedømmeren, og af artikel 8, stk. 8, første afsnit, i de nævnte gennemførelsesbestemmelser, hvorefter bedømmeren og medbedømmeren færdiggør denne rapport, at medbedømmeren skal anses for at være en bedømmer i begrebets fulde betydning. Den omstændighed, at et tekstbehandlingssystem nævner, at medbedømmeren har afsluttet bedømmelsen, kan følgelig ikke anvendes som grundlag for at konkludere, at bedømmeren har overladt sit hverv til medbedømmeren.
(jf. præmis 51)
Henvisning til:
Retten, 25. oktober 2005, sag T-43/04, Fardoom og Reinard mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 329, og II, s. 1465, præmis 64.
3. Tilstedeværelsen under mødet i det paritetiske evalueringsudvalg, hvor en tjenestemands appel af sin karriereudviklingsrapport blev behandlet, af et medlem med hvilket den pågældende tjenestemand tidligere har haft et konfliktfyldt forhold, kan ikke anfægte udvalgets uafhængighed, da dette medlem, der kun var suppleant i udvalget, ikke deltog i afstemningen, og intet tyder på, at hans blotte tilstedeværelse har kunnet påvirke afstemningens udfald. Det samme gælder for et andet medlem, der forud for dette møde har modtaget en kopi af et notat fra det førstnævnte medlem, hvori tjenestemanden kritiseres, idet dette ikke er tilstrækkeligt til at godtgøre, at dette medlem, end ikke stiltiende, har tilsluttet sig indholdet af dette notat, eller for et tredje medlem af udvalget, der har samme bedømmer som tjenestemanden, idet dette ikke indebærer, at dette medlem ikke har kunnet tilkendegive sin opfattelse i fuld uafhængighed, for så vidt som evalueringsudvalgets udtalelse i overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, første afsnit, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser tilsendes den ansatte, bedømmeren, medbedømmeren og bedømmeren i appelleddet, uden at det heraf fremgår, hvilket standpunkt hvert medlem af udvalget indtog.
(jf. præmis 64-66)
4. Det fremgår af artikel 9, stk. 7, andet afsnit, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, at bedømmeren i appelleddets rolle ikke må forveksles med bedømmerens eller medbedømmerens rolle, og at bedømmeren i appelleddet således i tilfælde, hvor Det Paritetiske Evalueringsudvalg ikke har afgivet anbefalinger, blot kan vedtage karriereudviklingsrapporten endeligt uden at angive en detaljeret begrundelse for sin afgørelse.
(jf. præmis 77)
5. Retten til kontradiktion i enhver procedure, som indledes over for en person, og som kan udmunde i en akt, der indeholder et klagepunkt mod denne, er et grundlæggende fællesskabsretligt princip. Dette princip kræver, at den berørte person skal have mulighed for at fremsætte sit synspunkt vedrørende de omstændigheder, som kan foreholdes vedkommende i den akt, der skal udfærdiges. Dette formål opnås navnlig ved Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, der har til formål at sikre, at kontradiktionsprincippet overholdes under hele bedømmelsesproceduren. En sagsøger, der har kunnet fremsætte sine klagepunkter på ethvert stadium i denne procedure, kan ikke med føje gøre gældende, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat.
(jf. præmis 87-90)
Henvisning til:
Domstolen, 10. juli 1986, sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. s. 2263, præmis 27; 3. oktober 2000, sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml. I, s. 8147, præmis 99; 5. oktober 2000, sag C-288/96, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 8237, præmis 99; 9. november 2006, sag C-344/05 P, Kommissionen mod De Bry, Sml. I, s. 10915, præmis 37.
Retten, 8. marts 2005, sag T-277/03, Vlachaki mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 57, og II, s. 243, præmis 64.
6. Administrationen er forpligtet til at begrunde karriereudviklingsrapporten tilstrækkeligt og udførligt og at sætte den pågældende i stand til at fremkomme med bemærkninger til denne begrundelse, idet overholdelsen af disse krav er så meget mere påkrævet, når bedømmelsen er ringere end den tidligere bedømmelse. Administrationens bemærkninger vedrørende tjenestemandens kvalifikationer er tilstrækkeligt præcise og detaljerede, når de gør det muligt for denne at forstå, at nedsættelsen af karakteren direkte følger af den utilstrækkelige indsats, som han har ydet i referenceperioden.
I forbindelse med udarbejdelsen af karriereudviklingsrapporter har de beskrivende bemærkninger i bedømmelsesrapporten til formål at begrunde de vurderinger, der er udtrykt i point. Disse beskrivende bemærkninger tjener som grundlag for udfærdigelsen af bedømmelsen, som udgør den talmæssige gengivelse heraf, og gør det muligt for tjenestemanden at forstå den opnåede bedømmelse. Følgelig skal de beskrivende bemærkninger i rapporten være sammenhængende med vurderingen udtrykt i tildelte point. Henset til det særdeles vide skøn, bedømmerne har, når de skal vurdere det arbejde, som er udført af dem, som de skal bedømme, kan en eventuel manglende sammenhæng i en karriereudviklingsrapport mellem på den ene side de beskrivende bemærkninger og på den anden side de analytiske vurderinger udtrykt i bedømmelsespoint imidlertid kun begrunde en annullation, hvis den er åbenbar.
(jf. præmis 96, 112 og 116)
Henvisning til:
Retten, 16. juli 1992, sag T-1/91, Della Pietra mod Kommissionen, Sml. II, s. 2145, præmis 30 og 32; Hubert mod Kommissionen, præmis 79; Den Hamer mod Kommissionen, præmis 69; 16. maj 2006, sag T-73/05, Magone mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 107, og II-A-2, s. 485, præmis 53; 25. oktober 2006, sag T-173/04, Carius mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 243, og II-A-2, s. 1269, præmis 106.